F-Kort+ er realkreditlån til dig med friværdi
F-Kort+ er realkreditlån, som giver dig masser af fleksibilitet, hvis du har stor friværdi i din bolig, og en stærk økonomi.
Ingen afdrag i op til 30 år
Med F-Kort+ kan du låne op til 75 % af din boligs værdi. Og hvis du belåner din bolig med højst 60 %, kan du vælge afdragsfrihed i helt op til 30 år i alt..
Større økonomisk fleksibilitet
Med et 30-årigt lån kan du blive boende i din nuværende bolig og leve livet, som det passer dig. Måske har du lyst til at nyde livet lidt mere i en periode, spare lidt flere penge op til din pension eller afdrage på dit lån og på den måde spare endnu mere op i boligen. Eller måske har du lyst at gøre noget helt andet, som er vigtigt for dig.
Den dag, lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage, fx ved at optage et nyt lån eller ved at sælge boligen.
Vælg selv om og hvor meget du vil afdrage
Hvis du afdrager på dit lån, kan du skrue op og ned for afdragenes størrelse ved at ændre lånets løbetid.
Det kan du gøre hvert kvartal, uanset hvor meget du skylder på lånet.
Når du forkorter løbetiden, betaler du mere i afdrag, og når du forlænger løbetiden, betaler du mindre. Lånets løbetid er maksimalt 30 år i alt.
Når lånet er højst 60 % af din boligs værdi, kan du hvert kvartal vælge, om du vil eller ikke vil afdrage på lånet.
Hvis du ønsker den lavest mulige ydelse, kan du vælge afdragsfrihed i op til 30 år. Og hvis du – lige nu eller senere – vil afdrage, kan du også vælge det.
Det er helt op til dig.
Læs også
Bestil et møde hos os og hør mere om dine muligheder
Ønsker du at have et boligmøde med os inden for 1 time, kan du ringe til os på 38 48 48 00. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8.00 - 20.00 og weekend kl. 10.00 - 16.00. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.