
Hvad koster det at låne til en ny bolig?
Udgifterne forbundet med et boliglån afhænger blandt andet af størrelsen på lånet, og hvilken type lån du ønsker. I vores beregner kan du se, hvad dit lån vil koste dig og få overblik over alle dine låneomkostninger.
Du kan beregne, hvor meget det koster at låne til en ejerbolig eller til et sommerhus (fritidsbolig).
Beregningen giver et overslag på omkostningerne forbundet med dit boliglån. Beregningen er kun vejledende og inkluderer ikke omkostninger til sagsbehandling og evt. efterfinansiering.
Hvis du gerne vil have en præcis gennemgang af dine låneomkostninger, er du altid velkommen til at kontakte os eller booke et møde, hvor en rådgiver kan hjælpe dig med et detaljeret overblik.
Få overblik over hvad det koster at låne til hus eller lejlighed
Med beregneren kan du få overblik over, hvilke udgifter der er forbundet med dit boliglån.
Få overblik over:
- månedlige ydelse
- renteomkostninger
- ÅOP
- andre økonomiske detaljer om boliglånet
Beregneren giver dig et indblik i, hvor meget du kan forvente at betale i afdrag hver måned, og hvor meget det samlet set vil koste dig at optage et boliglån.
Prisen på dit boliglån afhænger blandt andet af, hvilken type lån du vælger. Men det afhænger også af løbetiden og dit ønske om enten en fast eller en variabel rente.
I beregneren kan du justere renten, løbetiden og dit ønske om afdragsfrihed for at se, hvordan de tre faktorer påvirker omkostningerne forbundet med lånet.
Derudover kan du se dine samlede omkostninger ved optagelsen af lånet som for eksempel sagsekspeditionsgebyr og tinglysningsgebyr. Og endeligt kan du se den besparelse, du opnår med BoligBonus hos Arbejdernes Landsbank. Du får udbetalt BoligBonus hvert år, når du har dit realkreditlån hos os.
Få bonus for din bolig
Når du optager et realkreditlån gennem Arbejdernes Landsbank, tilbyder vi i samarbejde med Totalkredit en årlig besparelse – det, vi kalder boligbonus.
Sådan kan du bruge beregneren
Inden du begynder med at kigge på hus, ejerlejlighed eller sommerhus, er det en rigtig godt ide først at få overblik over, hvor meget du kan købe bolig for. Med vores beregner kan du få en vejledende beregning på:
- hvor meget du kan købe bolig for
- hvad din samlede boligydelse vil blive
- hvad dit boliglån vil koste alt efter låntype
- hvor meget du får i rabat i KundeKroner
Husk, at beregningen er vejledende, og at du altid bør søge rådgivning og få lavet en individuel beregning på, hvad netop den bolig, du overvejer at købe, koster dig.
Der er flere fordele ved at have et kendskab til de omkostninger et eventuelt boliglån vil give dig. Det er relevant for dig, der står med en konkret bolig ved hånden og gerne vil vide, hvad det vil koste at låne til den specifikke bolig.
Men det er også en fordel for dig, der gerne vil sammenligne flere lånetilbud med hinanden. Beregningen kan give dig et billede af, hvad du har mulighed for at købe bolig for med din økonomi. En større opsparing forbedrer dine lånemuligheder, og i beregningen kan du få en indikation af, hvor stor en opsparing du skal have, for at kunne låne til drømmeboligen.
Hvis du ønsker at sammenligne forskellige lånetilbud, er ÅOP en god rettesnor for sammenligningen. ÅOP er den årlige omkostning i procent. For at få en retvisende sammenligning af de to lånetilbud, er det vigtigt at indtaste det samme lånebeløb og den samme løbetid på de forskellige lån.
Hvilke faktorer påvirker, hvad det koster at låne til et hus eller en lejlighed?
Der er flere faktorer, som påvirker, hvad det koster at låne til køb af en bolig. Lånet er nemlig ikke den eneste omkostning forbundet med boligkøbet.
- Låntypen
Der gælder forskellige låneregler og omkostninger ved et andelsboliglån, et lån til en ejerbolig, og et lån til et sommerhus. Der er også forskellige regler for, hvor stor en del af købesummen, du kan få finansieret gennem et lån i banken.
- 5 procent i egenbetaling
Det er et krav, at du som boligkøber selv kan betale 5% af købesummen samt omkostningerne forbundet med boligkøbet. Du kan få finansieret 80% af ejerboligens pris med et realkreditlån. Resten kan finansieres med et banklån. - Lånebeløbet
Størrelsen på lånet påvirker også dine omkostninger. Det en god ide at overveje, hvor meget du har brug for at låne for at finansiere dit boligkøb, samt hvor stor en del af boligkøbet, du selv har mulighed for at betale gennem egen formue eller opsparing. Hvis du kan betale mere end de påkrævede 5 %, kan du nøjes med at låne en mindre del af købsprisen, og dermed skal du også betale mindre tilbage. - Løbetid
Dit valg af løbetid påvirker også dine udgifter. Afhængig af om du vælger at afdrage over 5, 10, 20 eller 30 år, har det betydning for, hvor høj din månedlige ydelse bliver.
- Renter
Renterne er en vigtig faktor i dine månedlige ydelse på boliglånet. Du har forskellige muligheder for at vælge et lån med en variabel rente eller et fastforrentet lån.
En fast rente er en fordel for dig, der trives bedst med at vide, hvad du skal betale hver måned under hele lånets løbetid. Mens den variable rente kan være en fordel for dig, som i perioder ønsker at nyde godt af en lavere rente, men som også har plads i budgettet til, at renten kan stige.
- ÅOP
ÅOP giver dig et godt billede af dine samlede årlige omkostninger ved de forskellige lån. - Tinglysningsafgift
Når du køber en ny bolig, betaler du en tinglysningsafgift til staten, som dækker over de juridiske udgifter forbundet med overdragelsen af rettighederne og ejerforholdet til din nye bolig.
- Kurser
Prisen på et lån bliver reguleret efter markedets kurser og den generelle efterspørgsel. Kursen på markedet er derfor også relevant for, hvad det koster at låne. - Sagsekspeditionsafgifter
Der er forskellige administrationsgebyrer forbundet med at optage et lån, og de medregnes også i det samlede regnskab over dine låneomkostninger.
Hvis du låner til en ejerbolig, er der for eksempel administrationsgebyrer for vores håndtering af samarbejdet med realkreditinstituttet. Der vil også altid være optagelsesgebyrer forbundet med et lån, som også skal medregnes.

Vil du vide mere om dit boliglån?
Ønsker du rådgivning om, hvordan du kan sammensætte dit lån for at optimere omkostningen af dit boliglån, eller vil du vide mere om dine muligheder for finansiering af et boligkøb?
Du er altid velkommen til at kontakte os for rådgivning om din konkrete situation.
Kom godt igennem dit boligkøb
Boligkøbsguide
Arbejdernes Landsbank guider dig igennem boligkøbets faser og giver gode råd til, hvordan du bevarer overblikket fra A-Z.
Boliglån
Vores boliglån er fleksibelt. Lånet er ikke øremærket og kan tilpasses til dine behov, uanset om du står over for et boligkøb eller en istandsættelse.
Få overblik over dine lånemuligheder
Et godt udgangspunkt for boligjagten er et overblik over, hvor meget du kan låne ud fra din økonomi.