Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge

Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge

14. september 2018
Gå til nyhedsoversigt

Lørdag er det ti år siden, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs, og finanskrisen for alvor eskalerede. Vi har for længst bevæget os ud af den egentlige finanskrise, der ifølge Rangvid-udvalget sluttede i 2010 herhjemme. Efterdønningerne har dog varet betydeligt længere.

Der er ikke mange, der har spået, at vi ti år efter Lehmans krak ville have negative korte renter og lange renter på historisk lave niveauer. Det siger noget om dybden og længden på den økonomiske krise, der ramte os i 2008. 

Og trods et kraftigt fald i bnp fra 2007 til 2009 på godt 5 pct. har der langt fra været tale om et buldrende opsving i årene efter. De seneste fire år er bnp steget med lige knap 2 pct. om året, mens det tilsvarende tal for højkonjunkturen i 2004-2006 og 1997-2000 var 3 pct. om året. Det er først her i 2018, at det såkaldte "outputgab" er lukket herhjemme. Det vil med andre ord sige, at produktionen har været under sit potentiale i samtlige år siden 2009.

For økonomer som mig er det faktisk lidt af en gåde, hvorfor de lave renter ikke i højere grad har sparket gang i økonomien. I årene efter finanskrisen var der et behov for, at husholdningerne nedbragte gæld, og det gjorde mange fornuftigt nok. Men gældskvoten er nu tilbage på omtrent samme niveau som i 2005, og der er ikke tegn på, at det stopper.

Danskerne er fortsat meget tilbageholdende med at låne penge, og forbrugskvoten er historisk lav: For hver 100 kr. i disponibel indkomst sparer man i dag i gennemsnit 9 kr. op. I 2008 brugte man 3 kr. mere, end man fik ind, hvilket også er for meget.

I takt med at både boligpriser og aktiekurser er steget, er danskernes formuer skudt i vejret. Det ville normalt afspejle sig i et højere privatforbrug, da behovet for yderligere opsparing falder, når formuen vokser. Så hvad er der mon "galt"?

En af forklaringerne er, at opsvinget langt fra har tilgodeset alle husholdninger lige meget. En beregning i Økonomisk Redegørelse fra august 2018 viser, at det er husholdninger i de øverste indkomstgrupper, der har fået mest ud af opsvinget. De har oplevet den største stigning i friværdien i boligen, og de har også haft størst gavn af rentefaldet, da de med dyre boliger også har den største gæld. Til gengæld har de højeste indkomstgrupper den laveste forbrugstilbøjelighed.

Med andre ord: Hvis der allerede holder en Porsche i garagen, så betyder 1000 kr. ekstra på kontoen ikke det store for ens forbrug. Men har man levet af havregrød i 14 dage, så vil 1000 kr. hurtigt blive omsat til højere forbrug. Det kan være med til af forklare den overraskende store opsparing de seneste år. For pengene ligger primært hos de højeste indkomstgrupper.

Det betyder, at vi ikke nødvendigvis skal forvente et forbrugsboom de kommende år, trods den lave gældskvote. Et forbrugsboom vil kræve, at fremtidige formue- og indkomststigninger bliver mere jævnt fordelt.

Bragt i Børsen 14. september 2018

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening