En uAL²mindelig bank for alle
I AL² vil vi tænke bank på en ny og anderledes måde. En mere uformel måde med fokus på at være åbne. Åbne for nye ideer. Åbne for omverdenen og åbne for alle – ikke kun for vores kunder, men også for alle andre, der ønsker at hænge ud, drikke en kop kaffe, holde et møde eller koble sin pc til Wi-fi.
Udover traditionel rådgivning er events, udforskning af ideer og test af nye koncepter også en del indholdet i AL², og alle er velkomne til at deltage.
I en verden, hvor alting bliver mere og mere digitalt, tror vi på, det er vigtigt, at vi stadig mødes og ser hinanden i øjnene – i nogle rammer, som er nyskabende og anderledes. Og gerne på en uhøjtidelig måde. Det skal AL² være med til at skabe rum for.
AL² - andet end penge
Den helt klare målsætning med AL² er at skabe endnu bedre kundeoplevelser - vel at mærke i tæt samspil med kunderne og det omkringliggende samfund. AL² er i virkeligheden alt det, Arbejdernes Landsbank altid har været, men her afspejles bankens fysiske nærvær og åbenhed også i rammerne, og den måde banken er en del af nærmiljøet på.
"De seneste år er adskillige tech-enheder, innovations-labs og x-hubs – kært barn mange navne – poppet op i den finansielle sektor. Det giver god mening i en verden, hvor digitalisering fylder mere og mere. Men vi mener, at udviklingen kræver langt større inddragelse af kunder og omverden, end vi ellers ser omkring os. For også i fremtiden at kunne engagere og skabe værdi for vores kunder og samfundet, skal vi ikke bare udvikle til, men udvikle os sammen med dem. Derfor har vi i AL² skabt et åbent fællesskab for alle, hvor nye ideer kan fødes og koncepter kan designes og testes,”
Gert Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.
Deltag i vores arrangementer - helt gratis
AL² ligger på Nørre Voldgade 17 i København og på Søndergade 15 i Aarhus. Her kan du udover at få traditionel rådgivning deltage i forskellige arrangementer - helt gratis.
