Når rådhusklokkerne ringer 2021 ind, er der mindre skattelettelser på vej til danskerne

Sådan påvirker ændringerne samlet set.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Når 2020 bliver til 2021, er der en række mindre skat­te­let­tel­ser på vej til danskerne. Det sker på baggrund af både tidligere års skattereformer og generelle justeringer af beløbsgrænser og satser på en række fradrag. Det betyder, at både top­skat­te­græn­sen og be­skæf­ti­gel­ses­fradra­get får et nøk opad i 2021, mens også personfradrag og det ekstra pen­sions­fradrag stiger en anelse.

Sådan påvirker ændringerne samlet set

Vi har opstillet et hypotetisk, men ikke urealistisk, eksempel til at illustrere, hvad de samlede skat­te­æn­drin­ger betyder. Hvis man fx tjener 400.000 kr. om året i både 2020 og 2021, og har mere end 15 år til fol­ke­pen­sions­al­de­ren, så giver ændringerne samlet set en skattelettelse på ca. 350 kr. Det er selvfølgelig i den mindre ende, men er da naturligvis værd at tage med.

Ser vi i stedet på en topskatteyder, hvor indtægten er over top­skat­te­græn­sen i både 2020 og 2021, så bliver den samlede skattelettelse på ca. 2.500 kr., hvis man har mere end 15 år til fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Det skal naturligvis understreges, at ovenstående er opstillede eksempler, der kan blive påvirket af andre forhold, som be­for­drings­fradrag og rentefradrag, hvor mange boligejere, har konverteret deres fastforrentede realkreditlån til et lån med lavere rente i løbet af 2020.

Læs den fulde analyse her.

Relaterede artikler