Coronadyk i danskernes aktieformuer stort set indhentet i april

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danske husholdningers ak­tie­be­hold­ning steg mærkbart i april med 32,4 mia. kr. Det svarer til en stigning på intet mindre end 9%. Stigningen i aktieformuen skyldes i langt overvejende grad kursstigninger på aktierne, som tegner sig for godt 30 mia., mens danskerne også købte en anelse op i april om omkring 2 mia. I samme periode steg også danskernes formue i in­ve­ste­rings­for­e­nings­be­vi­ser, mens de faldt en anelse i obligationer.

Stigningen i danskernes aktieformue i april er i milliarder det største på en enkelt måned i hele statistikkens levetid, som har 20 år på bagen. Det betyder samtidig, at danskernes aktieformuer allerede i april knap og nap indhentede det tabte ovenpå tunge fald i februar og marts på samlet knap 10%. Og der er mere i vente i opgørelsen af danskernes aktieformuer, eftersom vi i maj måned har set yderligere ak­tie­kurs­stig­nin­ger, som dagens tal altså ikke tager højde for det. Også juni har haft en positiv start, hvor dagen i dag byder på grønne indeks tværs over Europa.

Samlet set ejede de danske husholdninger aktier for 393 mia. kr. ved udgangen af april, hvilket alene er 1,3% lavere end den hidtidige rekord, som blev sat i januar med 398 mia. Efter vi har set mærkbare stigninger i maj også, er der udsigt til en ny rekord for danskernes aktieformuer, når maj-tallene gøres op om en måned. Ved udgangen af marts var beholdningen nede og ramme 360 mia. kr.

Ser vi nøgternt på C25, så steg indekset knap 10% i april, mens det er gået yderligere 7,5% op i maj. Da det så allerværst ud under coronakrisen i midten af marts, var indekset nede med hele 28% i forhold til toppen i slutningen af februar. Men siden er det meste altså indhentet, og C25 ligger i dag omkring 3% fra toppen og rekorden, inden coronakrisen ramte markederne.

Stigningen er glædelig på særligt to fronter. For det første så vidner det om, at investorerne ser lysere på fremtiden. Det bidrager til den optimisme, som jeg selv sidder med om en kort om end dyb recession. For det andet så risikerer dybe fald i aktieformuerne at smitte af på forbruget. Typisk er der dog længere horisonter på danskernes aktieformuer, og de er heller ikke lige fordelt på befolkningen. Derfor er aktiekursfald ikke det, som sætter sig hurtigst i en anderledes økonomisk adfærd som lavere forbrug. Alligevel er der potentiale for en påvirkning i oplevelsen ved at se markederne dykke og en generelt negativ stemning. Risikoen er at komme ind i en ond spiral, hvor forbrugerne er mere til­ba­ge­hol­den­de, og den spiral kan negativ mar­keds­stem­ning bidrage til.

Mange danskere oplever coronakrisen direkte på pri­va­tø­ko­no­mi­en, men på meget forskellig vis lige fra indtægt til formue. Mens ledighedskøen foreløbig er steget med knap 50.000, så er der på den gode side af 200.000 danskere, som i øjeblikket er hjemme med løn­kom­pen­sa­tion og en usikkerhed for, hvordan deres ind­tægts­grund­lag kommer til at se ud. Og så er der de markante udsving i de finansielle formuer, som dagens statistik vidner om, mens vi også har set boligpriserne bøje af. Positivt er det dog, at vi er gået ind til denne krise på et bundsolidt grundlag med rekordhøj beskæftigelse, sunde offentlige finanser og uden væsentlige ubalancer i økonomien. Recessionen er dyb, men vi håber og tror på en recession af kortere karakter, hvilket mange elementer den seneste tid peger på. Risikoen for en længerevarende krise er dog så absolut til stede og fremtiden endnu tåget.