Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Boligejernes lånelyst er ikke til at mætte

Boligejernes lånelyst er ikke til at mætte

27. november 2019
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal fra Nationalbanken viser, at realkreditudlånet hos boligejerne steg med 4 mia. kr. i oktober. Siden oktober sidste år er boligejernes lån steget med 5,5 procent, og vi skal helt tilbage til 2008 for sidst at have set udlånet vokse i det tempo.

Da vi gik ind i året, lød den årlige stigning i realkreditlån på mindre end 3 procent. Stigningen i låneefterspørgsel er en naturlig konsekvens af, at renterne er historisk lave og ikke et resultat af, at boligejerne er blevet mindre forsigtige og har smidt livrem og seler. Danskerne har igennem opsvinget opført sig forsigtigt og fokuseret på at nedbringe gæld og spare op, og det ser vi ikke forsvinde lige foreløbig trods dagens tal.

Det større udlån hjælpes desuden på vej af, at vi i 2019 har været det største konverteringsår nogen sinde. Mane boligejere har udnyttet situationen til at låne i friværdien for at få realiseret boligrenoveringer, nedbragt anden gæld eller noget helt tredje. Der er med det nuværende renteniveau, og i lyset af mangel på forventninger til rentestigninger, heller ikke udsigt til, at den øgede lånelyst trækker sig inden for den kommende periode.

Danskerne foretrækker livrem og seler, når de låner

Et meget beroligende element i den øgede lånelyst er, at det med længder er drevet af de fastforrentede lån, som i øjeblikket lyder på 1% eller 0,5%. Da vi gik ind i året, lød renten på 2%. Fast rente står ganske enkelt for hele stigningen og mere til. Fastforrentede lån er steget med 88 mia. kr. siden oktober sidste år, mens det samlede realkreditudlån er steget 77 mia. kr. i samme periode. Variabelt forrentede lån er derfor reduceret med 11 mia. kr.

Fastforrentede lån står i dag for 48 procent af boligejernes lån mod 45 procent sidste år. Det er ikke kun renten danskerne ønsker sikkerhed omkring, da andelen af lån der afdrages på, også er stigende. Danskerne fortrækker med andre ord livrem og seler, da de vælger de mest sikre lånetyper.

Selvom stigningen i danskernes lån er på sit højeste i 11 år, så stiger udlånet ikke med i nærheden af den samme fart som i midten af 00’erne. I 2005-2007 steg realkreditudlånet med den dobbelte hastighed, hvor stigningen lød på den gode side af 10 procent om året. Vi ser derfor heller ikke, at den øgede lånelyst sætter stabiliteten på boligmarkedet over styr. Boligejerne fremstår i dag mere renterobuste og velkonsoliderede end for blot nogle få år tilbage.

Et skub til privatforbruget på en negativ baggrund

Rentefaldet frigiver tusindvis af kroner for de boligejere, der låner i friværdien når lånet omlægges. Det vil være understøttende for privatforbruget i den kommende tid, og vi ser netop privatforbruget blive den primære vækstmotor i dansk økonomi over den kommende periode. Danskerne sparer meget op i øjeblikket, og det forventer vi, de fortsat vil gøre. Så selvom vi forudser stigende privatforbrug som følge af rentefaldet, så kommer der ikke til at være tale om nogen decideret forbrugsfest.

Det er dog vigtigt at huske, at det seneste rentefald kommer på en negativ baggrund. Uro på de finansielle markeder som følge af handelskrig, brexit og frygt for global økonomisk vækstnedgang har sat sit tydelige præg på renterne. Det nyder boligejerne i Danmark godt af lige nu, men får risiciene lov til at folde sig fuldt ud, så vil det også påvirke dansk økonomi negativt og danske arbejdspladser i nedadgående retning.