Europæisk erhvervstillid trodser krigen og stiger

Det er blandt servicevirksomhederne, at optimismen ikke er slået ned af krigens konsekvenser.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
ZEW-tilliden til tysk økonomi forbedres i februar, men mindre end forventet

Nye tal for til­lids­in­di­ka­to­ren, PMI, viser i april en overraskende styrkelse af er­hverv­stil­li­den i eurozonen. De foreløbige tal for det samlede PMI-indeks steg til 55,8 i april fra 54,9 i marts. Mar­keds­for­vent­nin­gen var ifølge Bloomberg på 53,9, og er­hverv­stil­li­den overrasker derfor meget positivt. Dermed ligger PMI-indekset nu på det højeste niveau siden september 2021 og ligger altså et godt stykke over 50 og udtrykker økonomisk fremgang i forhold til måneden før.

Det er er­hverv­stil­li­den i ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne, der overraskede med en stigning til 57,7 fra 55,6 i måneden før, mens er­hverv­stil­li­den blandt in­du­stri­virk­som­he­der­ne faldt mindre end forventet i april til 55,3 fra 56,5 i marts.

Erhvervstillid i eurozonen overrasker med en stigning på trods af krigen i Ukraine – wow et stærkt tal. Det er blandt ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne at optimismen ikke er slået ned af krigens konsekvenser, men i stedet mærker et solidt opsving ovenpå pandemiens aftagende indflydelse. Derimod sætter føl­ge­virk­nin­ger­ne af krigen sig fortsat i svækket er­hverv­stil­li­den blandt in­du­stri­virk­som­he­der­ne som følg af de fornyede udfordringer med levering af varer pga. globale flaskehalse og de høje energi-, fragt- og råvarepriser, der har øget virk­som­he­der­nes pro­duk­tions­om­kost­nin­ger.

Økonomierne i eurozonen har været i pæn fremgang i 2021 med en årsvækst på over 5% og stadig med en svag positiv vækst i 4. kvartal på trods af vinterens høje coronasmitte og -restriktioner. Dagens PMI-tal peger på, at vi også kan forventet at se positiv vækst i eurozonen i årets første fire måneder. Vi får første syn for sagen i næste uge, hvor der kommer foreløbige BNP-tal for 1. kvartal. Og en fortsat positiv udviklingen i de europæisk økonomier er vigtigt for de danske eks­port­mu­lig­he­der og dansk økonomi som helhed. Mere end 50% af den danske eksport går til EU og beskæftiger mere end 450.000 danske jobs.

PMI er et udtryk for den økonomiske aktivitet givet ved er­hverv­stil­li­den hos ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation. En værdi over 50 indikerer økonomisk fremgang i forhold til måneden før, mens en værdi under 50 er en indikation om tilbagegang. Det er dog alene indikationer om den økonomiske aktivitet.

Relaterede artikler