ECB fastholder renten - men vinker farvel til coronaopkøb til marts

Vi forventer ikke at se en renteforhøjelse fra ECB før tidligst i 2023.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
ECB fastholder renten – holder døren pivåben for fortsat lave renter for danske boligejere

Rentemødet i den europæiske centralbank, ECB, ender som ventet med en fastholdelse den rekordlave rente på -0,50%. Nyt er derimod, at de endeligt lægger nettoopkøbene i op­købspro­gram­met PEPP i graven til marts. PEPP blev lanceret i forbindelse med cor­o­na­pan­de­mi­en.

Afslutningen af PEPP bliver dog gjort på en nogenlunde blid måde, eftersom man samtidig forlænger programmets ge­nin­ve­ste­rin­ger, når obligationer i beholdningen udløber, fra ultimo 2023 til ultimo 2024. Oveni skruer de op for APP-opkøbene fra 20 mia. euro til 40 mia. om måneden i 1. kvartal, 30 mia. euro i 2. kvartal og tilbage på de 20 mia. derfra. ECB vinker således snart farvel til cor­o­napro­gram­met, men de gør det på en gelinde måde med forlængelse i ge­nin­ve­ste­rin­ger­ne samt at skrue op den andet opkøbsprogram over det næste halve års tid. Så mens de strammer med den ene knap, så løsner de lidt med en anden.

Vi forventer ikke at se en ren­te­for­hø­jel­se fra ECB før tidligst i 2023, selvom ren­te­for­hø­jel­ser er rykket tættere på. Set med danske briller vil de fortsat lave renter hos ECB bidrage til at holde de korte renter i nogenlunde snor, hvilket også gælder for de danske boligejere med variabel rente. Vi er dog ikke så meget i tvivl om, at pilen for renterne generelt peger op. Også de danske.

Aktuelt er der tiltagende økonomisk usikkerhed i Europa med øget smitte og dalende erhvervstillid. Omvendt kan ECB ikke komme udenom, at inflationen er banket op i det højeste siden begyndelsen af 90’erne. Man ønsker dog ikke at være dem, som knalder bremsen i på den økonomiske genopretning.

Relaterede artikler