Historisk tilbageslag til euroområdet

Nye tal fra Euroområdet viser, at BNP faldt med 12,1 procent i 2. kvartal

Historisk tilbageslag til euroområdet

Nye tal fra Euroområdet viser, at BNP faldt med 12,1 procent i 2. kvartal målt i forhold til 1. kvartal, hvilket er det største økonomiske tilbageslag i statistikkens historie. Faldet er i sig selv gruopvækkende, men at faldet kommer oven på et fald i første kvartal på 3,6 procent, gør kun dagens tal mere skræmmende. Det vidner om hvor hårdt og hurtigt Coronakrisen har ramt de europæiske økonomier.

BNP-tallene fra Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien viser fald i andet kvartal på henholdsvis 10,1%, 13,8%, 18,5% og 12,4% hvilket vidner om, at tilbagegangen i euroområdet ikke blot kan tilskrives enkelte lande, men er bredt funderet.

På trods af det voldsomme slag til de europæiske økonomier er vi alligevel fortrøst­nings­ful­de, når vi kigger fremad. Til­lids­in­di­ka­to­rer­ne fra det europæiske erhvervsliv har vist bedre takter de seneste måneder, og det vidner om, at vi er forbi bunden. Dertil er man i EU blevet enige om en massiv økonomisk hjælpepakke på 750 mia. euro, en størrelse som bestemt vil give medvind til økonomierne de kommende år.

På trods af vores forsigtige optimisme kommer vi ikke uden om, at den økonomiske situation er ekstremt skrøbelig og risiciene er enorme. Flere steder i Europa stiger antallet af Corona smittede igen, og vi ser også, at nogle lande ruller genåbningen af økonomierne tilbage. Situationen kan altså med andre ord ændre sig rigtig hurtigt, og gør det også i øjeblikket.

Den udenlandske situation mudret bestemt frem­tids­ud­sig­ter­ne for dansk økonomi, og frem­tids­ud­sig­ter­ne er kun blevet mere tågede den seneste tid. Vi er som en lille åben økonomi dybt afhængige af situationen på vores eks­port­mar­ke­der, og over halvdelen af den danske eksport går til EU. Er den europæiske økonomi længere tid, end vi forventer, om genopretningen betyder det, at en del af de omkring 460.000 danske jobs der er knyttet til den europæiske eksport, er i fare for at blive nedlagt. Det vil unægtelig komme til, at lægge en kæmpe dæmper på de danske vækstudsigter.

Relaterede artikler