ECB fastholder rekordlav rente

Rentemarkederne kaster også kun et ligegyldigt blik på beslutningen fra ECB

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
ECB fastholder rekordlav rente

Årets første rentemøde i den europæiske centralbank, ECB, er netop afsluttet. ECB besluttede helt som ventet at fastholde indlånsrenten på de rekordlave -0,50%, mens op­købspro­gram­met løber videre med de nuværende 20 mia. euro om måneden. Uændret kommunikeres der, at renterne forbliver på nuværende eller lavere niveau uden tids­be­græns­ning og betinget af inflationen. Ren­te­mar­ke­der­ne kaster da også kun et mere eller mindre ligegyldigt blik på beslutningen fra ECB og ser således ikke ud til at rykke sig en tomme.

Der var som ventet ingen ændringer i pen­gepo­li­tik­ken fra ECB i dag, og rent kommunikativt har ECB i pres­se­med­del­el­sen sågar kopieret 222 af 230 ord fra december. Det er dog ikke unormalt set i lyset af, at dagens ren­te­be­slut­ning blot er en cementering af centralbankens rekordlave rente og aktuelle status på de øvrige pengepolitiske værktøjer. Mere spændende men også ret forventet er, at ECB i pres­se­med­del­el­sen tilføjer en sætning om, at man har besluttet at igangsætte et gennemsyn af de pengepolitiske værktøjer, som man deler yderligere detaljer for kl. 15.30.

Der er derfor grund til at lytte, når Christine Lagarde tænder for mikrofonen til pressemødet. I december lagde Lagarde op til et gennemsyn af pen­gepo­li­tik­ken, og til årets første rentemøde bliver vi klogere. Hertil offentliggøres yderligere detaljer kl. 15.30. Lagarde rykkede formelt ind i ECB i november sidste år, og det er nu tid til, at hun sætter et aftryk. Der er ikke meget manøvrerum i ændringen i pen­gepo­li­tik­ken, som der heller ikke er behov for, men et længerestrakt gennemsyn bliver således nu igangsat. Det kan i sig selv give anledning til uro på markederne over det kommende år.

Vi har siden efteråret forventet, at ECB vil være på hold i den kommende periode, og det ser vi ingen grund til at ændre på. Vi forventer derfor ingen ændringer i renten fra ECB som minimum 2020 ud. Behovet for nye pengepolitiske lettelser er lettet sammen med de politiske tåger, mens også flere nøgletal igen peger i den bedre retning, hvilket vi må forvente også bemærkes fra Lagarde på pressemødet. Samtidig vil man heller ikke prøve sig af med en ren­te­for­hø­jel­se i år af frygt for at kvæle en økonomi, som flere steder er skrøbelig. Vi forventer hertil, at handelskrig og Brexit uændret vil være kilder til uro i året, der kommer.

Cementering af lave boligrenter

Den lempelige pengepolitik fra ECB er med til at holde de danske boligrenter i ekstremt kort snor. Og dagens fastholdelse af renten på det hidtil laveste niveau i ECB understreger, at der ikke er det store i sigte, hvad angår ren­testig­nin­ger. De historisk lave renter resulterer i klækkelige besparelser for danske boligejere. I sommer og i efteråret har vi oplevet de største kon­ver­te­rings­bøl­ger nogensinde, og med de aktuelle renteniveauer kan en ny, men mindre, kon­ver­te­rings­bøl­ge være på vej her i januar. Dog kommer januar ikke i nærheden af de foregående op­si­gel­ses­fri­ster, men vi forventer, at der fortsat vil være pæn kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­tet hos boligejerne.

Relaterede artikler