884.000 nye arbejdsløse i USA - holder fast i det laveste under coronakrisen

Friske tal fra USA viser, at 884.000 amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Der var ventet 850.000 ansøgninger, så der er tale om en lidt negativ overraskelse. Alligevel er det en tangering af det laveste under hele coronakrisen, som holder ved fra sidste uge. Trods det laveste antal under hele coronakrisen, så er det fortsat høje ende, men vi er dog langt fra det store antal personer, som meldte sig ledige i begyndelsen af krisen, som lød på næsten 7 mio. om ugen. I den tekniske afdeling har man ved begyndelsen af september ændret på sæ­sonju­ste­rin­gen, men det er ikke noget, som ændrer på det store billede.

Der er bestemt ikke lutter roser i dagens tal. Selvom antallet af nytilmeldte ledige holder fast i det laveste under hele coronakrisen, så havde vi gerne set det endnu lavere. Samtidig peger antallet af fortsatte ledige en snas op. Man skal dog ikke kaste håndklædet i ringen over en enkelt uges halvsløje jobtal. Generelt har retningen på det amerikansk arbejdsmarked været fornuftig, hvor der har været be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang i de seneste fire måneder nu, og som er gået hånd i hånd med et mærkbart fald i ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten. Vi havde dog nu gerne set, at genopretningen gik endnu stærkere, som immervæk har mistet en del af sit momentum ovenpå smit­tespred­nin­gen i juni og juli med nye stedvise nedlukninger.

I fredags blev jobrapporten for august offentliggjort, og der var gode nyheder at trække ud fra den. Blandt andet steg beskæftigelsen med 1,4 mio., mens ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten faldt til 8,4% mod 10,2% måneden før. Men selvom det er første gang ar­bejds­løs­he­den kravler under 10% under coronakrisen, så er den fortsat alarmerende høj. Bider den høje arbejdsløshed sig fast, vil det sætte dybe spor på pri­vat­for­bru­get og øge risikoen markant for et mere langvarigt tilbageslag til amerikansk økonomi. Netop pri­vat­for­bru­get står for næsten 70% af den amerikanske økonomi og var med længder den største drivfaktor bag dykket i BNP i 2. kvartal. Hertil spiller ny smit­tespred­ning en nøglerolle, hvor vi i juni og juli var vidne til ny smitte i flere stater og stedvise nedlukninger. Meget tyder dog på, at man er ved at have kontrol på smit­tespred­nin­gen, som igen er begyndt at tikke ned. Det bidrager til fornyet optimisme sammen med disse dages positive jobtal.

USA har fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.