709.000 nye arbejdsløse i USA - laveste siden midten af marts

Friske tal fra det amerikanske arbejdsmarked viser, at 709.000 personer meldte sig ledige i USA i sidste uge. Der var ventet 731.000 personer. I sidste uge lød tallet på 757.000, og der er således fortsat et enormt højt antal af amerikanere, som melder sig ledige, hvilket stadig er mere end tre gange så mange sammenlignet med inden krisen. Før krisen meldte omkring 200.000 amerikanere sig ledige om ugen. Trods det fortsat høje antal, så er der dog kommet en hel del mere ro på. Sidste uge bød på det laveste antal le­dig­heds­til­mel­din­ger under coronakrisen, som i begyndelsen nåede op på næsten 7 mio. personer om ugen. Også nye tilmeldinger til den særligt etablerede understøttelse i forbindelse med coronakrisen har den seneste måneds tid været på et lavere niveau sammenlignet med tidligere i krisen.

I dag er samtidig offentliggjort antallet af gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger, som for første gang siden midten af marts kravler under 7 mio. Dagens tal lyder på 6,8 mio. personer mod 7,2 mio. ugen før. Også selvom man her tilføjer den særlige pan­de­mi­un­der­støt­tel­se, så bryder det ikke med mønsteret om en generelt faldende arbejdsløshed. De gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker forrige uge, mens de nye ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger er til og med sidste uge.

Det går stadig i den rigtige retning for amerikansk økonomi, og et decideret nyt tilbageslag lader altså endnu vente på sig til trods for nye smittebølger og et gigantisk politisk rod, som er med til at spænde ben for en ny hjælpepakke. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at genopretningen har mistet sit momentum og nu kun snegler sig frem lige nu. Et nyt og midlertidigt tilbageslag kan meget vel blive en kommende nyhed fra den anden side af Atlanten.

Ledigheden er faldet og beskæftigelsen steget i seks måneder i træk nu, men fremgangen bliver stadig mere svag. Ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten lød på 6,9% i oktober, hvilket stadig er til den klart høje side. Inden krisen var ar­bejds­løs­he­den den laveste i 50 år på 3,5%. Det er nødvendigt, at få den aktuelt høje arbejdsløshed yderligere ned, da den risikerer sætte en mere langvarig bremse på det amerikanske forbrug, som bærer på en nøglerolle i den amerikanske økonomi. Således udgør pri­vat­for­bru­get næsten 70% af økonomien. Ar­bejds­løs­he­den toppede i april på 14,7%, hvor beskæftigelsen dykkede med mere end 22 mio. Siden er det så gået den rigtige vej, hvor omkring 12 mio. jobs er genvundet, men beskæftigelsen er med andre ord stadig nede med rundt regnet 10 mio. jobs sammenlignet med inden krisen.

For at holde liv i fremgangen og genopretningen er det bidende nødvendigt, at man lander en hjælpepakke. Desværre er udsigterne til det ikke blevet meget lysere ovenpå valget. Det politiske landskab er gennemsyret af rod, hvor det ikke alene er præ­si­dentval­get, som tager fokus, men i høj grad også et uafklaret Senatsvalg. I øjeblikket ser det ikke videre opløftende ud for et demokratisk flertal i Senatet, som ellers vil være en stor hjælpende hånd for en kommende stor hjælpepakke. Vi må vente til januar med at kende den endelige udformning af Senatet, og meget peger imidlertid på, at vi må spejde langt efter en ny og stor hjælpepakke, hvilket vil forhale den amerikanske genopretning.

Set med danske briller er vi som eksportland blevet mere direkte afhængige af USA end tidligere. Den danske eksport er braget op, og USA læner sig op ad at være vores største eksportmarked og beskæftiger omkring 80.000 danske arbejdspladser.