1,4 mio. nye ledige i USA

Antallet af fortsatte ledighedstilmeldinger lyder i dag på 16,2 mio. personer, hvilket er et fald på lidt over 1,1 mio. i forhold til ugen før.

Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Friske tal viser, at 1.416.000 amerikanere søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge. Antallet af nye ledige ligger med dagens tal stadig i millionklassen, som det har gjort siden marts. Det ugentlige antal tilmeldinger er dog blevet mindre uge for uge, hvor vi tilbage i marts var oppe på næsten 7 mio. personer. Mere end 1,4 mio. er stadig enormt mange ugentlige tilmeldinger, og det vidner om, at Coronakrisen fortsat buldrer videre. Til sammenligning nåede de værste uger under finanskrisen kun kortvarigt op over 0,6 mio.

Det samlede antal le­dig­heds­til­mel­din­ger i USA rammer med dagens tal 52,7 mio. personer under Coronakrisen, nå vi tæller de seneste 18 uger sammen. Det svarer til, at næsten hver tredje amerikaner i arbejdsstyrken nu har været en runde gennem le­dig­heds­sy­ste­met. Et fuldstændig vanvittigt antal. Heldigvis står det ikke så slemt til, som det lyder, da flere i samme periode igen har fået foden indenfor på ar­bejds­mar­ke­det. Antallet af fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger falder derfor en smule. Ikke desto mindre er ar­bejds­løs­he­den steget markant fra 3,5% til senest 11,1%. Får man ikke bugt med den alarmerende høje arbejdsløshed inden for nær fremtid, så er risikoen, at den høje arbejdsløshed bider sig fast og en mere langvarig krise bliver pludselig langt mere realistisk.

Antallet af fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger lyder i dag på 16,2 mio. personer, hvilket er et fald på lidt over 1,1 mio. i forhold til ugen før. Da antallet toppede under Coronakrisen, var det tæt på 25 mio. Det vidner om, at nogle amerikanere igen for foden ind på ar­bejds­mar­ke­det igen. Det bidrager til min tro på, at ar­bejds­løs­he­den kan fortsætte ned Tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge.

En langvarig krise er endnu ikke mit hovedscenarie, men risikoen er bestemt til stede. Cor­o­navirus­sens fortsatte hærgen bidrager til, at flere stater har rullet dele af den gradvise genåbning tilbage. Det kommer unægtelig til at koste arbejdspladser i de enkelte stater, og spørgsmålet er, om det ventede be­skæf­ti­gel­ses­fald i de pågældende stater vil overdøve fremgangen i de stater, som har fået styr på smitten. Der er ingen tvivl om, at vi går ind i en periode, hvor jeg ikke vil blive overrasket, hvis ledigheden kommer til at stige igen for en periode.

Det afgørende element bliver for amerikansk økonomi hvor hurtigt man kan få bugt med den høje arbejdsløshed. Pri­vat­for­bru­get står for næsten 70 procent af amerikansk økonomi, og fortsætter ledigheden med at være høj, vil pri­vat­for­bru­get falde. Meget står og falder med den gradvise genåbning, og derfor er nye stigninger i smitten og ny delvis nedlukning samt pause på genåbningen dybt bekymrende for økonomien. Jeg forventer, at ar­bejds­løs­he­den er lavere mod efteråret, men det står på ingen måde mejslet i sten.

Tager vi de danske briller på, så er vi også afhængige af, hvordan det går på den anden side af Atlanten. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet til amerikansk eksport, og de jobs vil få det svært hvis den amerikanske økonomi forbliver i recession. En væsentlig pointe er dog, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor økonomisk uro. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at den samlede eksport allerede har fået nogle mærkbare hug i forbindelse med Coronakrisen. Og netop eksporten kan vise sig som en risikofaktor for dansk økonomi, som kan holde den danske genopretning i kort snor.

Relaterede artikler