Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Valg i Storbritannien: Spændingsdag for de økonomiske udsigter

Valg i Storbritannien: Spændingsdag for de økonomiske udsigter

11. december 2019
Gå til nyhedsoversigt

I morgen går englænderne, skotterne, waliserne og nordirerne til stemmeurnerne for at vælge den kommende britiske regering. Selvom der har været mange temaer oppe at vende i valgkampen, er det svært at komme uden om, at valget er et Brexit-valg.

På den ene side har Boris Johnson sagt, at han er manden, der kan få Storbritannien ud af den europæiske union med den aftale, han har forhandlet efteråret igennem. På den anden side står Jeremy Corbyn, som mener, at der skal forhandles en ny aftale, og at vælgerne herefter igen skal tage stilling Brexit.

Brexit er entydigt dårlig for dansk økonomi

Forlader Storbritannien den europæiske union vil det være dårligt nyt for dansk økonomi, uanset hvilken handelsaftale Storbritannien forhandler sig frem til. Det skyldes, at selv små hindringer i handel medfører omkostninger. På lang sigt bliver danskerne altså ikke så rige, som de ellers ville have blevet.

Storbritannien er Danmarks 4. største handelspartner, og 50.000 danske jobs er direkte eller indirekte knyttet til den danske eksport. Det i særlig grad maskiner, fødevarer og transporttjenester som vi sælger til briterne.

De virksomheder som har en ikke uvæsentlig del af deres eksport til Storbritannien, ligger i Nord- og Vestjylland. Det er derfor særligt disse områder, der vil blive ramt i forbindelse med, at Storbritannien forlader det europæiske samarbejde.

Jo mere fjernt tilhørsforhold Storbritannien vælger til EU, jo mere betydning vil det få på den korte bane. Et så kaldt ”hårdt” brexit vil ikke alene skabe bølgegang på de finansielle markeder, men vil også forstyrre utallige virksomheders virke. Et hårdt brexit er ikke vores hovedscenarier, men kan ske hvis parterne ikke når til enighed om en fremtidig aftale.

Beregninger fra Udenrigsministeriet viser, at ender Storbritannien med et tilhørsforhold til EU, der minder om Norges, vil det på sigt koste dansk økonomi 0,2 procent i tabt velstand.

Vælger Storbritannien en løsning hvor tilknytningen til EU er mindre, og lander en handelsaftale der kan sammenlignes med den canadiske model, vil det koste dansk økonomi 0,7 procent i tabt velstand. Vælger Storbritannien helt at kappe båndet til EU, vil det koste dansk økonomi 1,2 procent i tabt velstand.

Mulighed for mere arbejdskraft til Danmark

Nu er der ikke noget der så skidt, at det ikke er godt for noget. Manglen på arbejdskraft er ganske vist tikket ned herhjemme det sidste år, men befinder sig stadig på et højt niveau. Som Storbritannien bliver mere lukket land for europæisk arbejdskraft, har Danmark mulighed for at hente arbejderne til Danmark.

Det er derfor prisværdigt, at regeringen har afsat penge på Finansloven til at undersøge den slags muligheder i forbindelse med Brexit, da en voksende arbejdsstyrke netop har været en af hovedingredienserne til at forlænge det nuværende opsving.

Brexit er dog langt fra slut endnu

Vi forventer, at Boris Johnson fortsætter som premierminister, og at Storbritannien vil forlade EU senest 31. januar 2020. Brexit slutter dog ikke her, for selvom man har fået forhandlet en udtrædelsesaftale Storbritannien og EU imellem, så mangler man stadig at forhandle en egentlig handelsaftale. Det har man egentlig kun et år til, da overgangsperioden ikke løber længere.

Det er ikke realistisk at forhandle en handelsaftale igennem på under et år, og vi forventer derfor, at overgangsordningen vil blive forlænget. Brexit er derfor langt fra slut endnu, og de endelige konsekvenser har vi endnu i vente at se – uanset valgets udfald.