Rekordstor mangel på materialer i april

Det er en tendens, som byggede sig op gennem andet halvår 2021 og altså nu strækker sig godt ind i foråret 2022.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomhederne melder om rekordstor mangel på materialer i april. I industrien er meldingen om mangel på materialer steget fra 43% af virksomhederne i 1. kvartal til rekordhøje 65% i 2. kvartal. I byggeriet er det i april hele 38% af byg­ge­virk­som­he­der­ne, der melder om at de mangler materialer, udstyr eller lokaler. I april melder 43% af in­du­stri­virk­som­he­der­ne om mangel på arbejdskraft, mens det i byggeriet er 43% og 35% i ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne.

Der er tale om en rekordstor andel af industri- og byg­ge­virk­som­he­der­ne, der melder om mangel på materialer. Det er en tendens, som byggede sig op gennem andet halvår 2021 og altså nu strækker sig godt ind i foråret 2022. Senest er manglen på materialer blevet voldsomt forstærket efter krigen brød ud i Ukraine, og der kom nye cor­o­na­ned­luk­nin­ger i Kina. Det har skabt yderligere problemer i de internationale for­sy­nings­kæ­der.

Oven i det oplever virksomhederne lige nu en stigning i pro­du­cent­pri­ser­ne, der er mere end seksdoblet på et år. Det er altså blevet markant vanskeligere og dyrere at drive virksomhed i dag sammenlignet med for et år siden. Og det bider på økonomiens potentiale og kan isoleret set være med til at trække tempo ud af økonomien her og nu.

Der er i dag også kommet nye tal for er­hverv­stil­li­den, som er steget en smule til 111 i april fra 110,2 måneden før. Dermed ligger er­hverv­stil­li­den fortsat pænt til og højere end før coronakrisen begyndte og ligeledes højere end i april sidste år. Og det er på trods af de yderligere stigende omkostninger og den forøgede usikkerhed, der er kommet i kølvandet på krigen i Ukraine. Udviklingen afspejler, at danske virksomheder generelt står stærk.

Relaterede artikler