Hotelovernatninger slår maj-rekord

Hotellerne har altså oplevet et sandt besøgsboom i de tre forårsmåneder, og brager ud af coronakrisens kløer.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Opsigelsesfristen nærmer sig: Mindre konverteringsbølge skimtes i horisonten

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at maj bød på 1,72 mio. overnatninger på danske hoteller. Det er det højeste nogensinde målt for en maj måned i statistikken, som går helt tilbage til 2004. Antallet af ho­te­lover­nat­nin­ger er hele 136% højere end maj sidste år, som dog også var ramt af coronakrisen med dens restriktioner. Sammenligner vi med maj 2019 og altså før coronakrisen, så ligger ho­te­lover­nat­nin­ger­ne 10% højere. 

Gæsterne valfarter igen til de danske hoteller, som havde den bedste maj nogensinde. Den stærke maj kommer i forlængelse af tilsvarende rekorder i marts og april, og hotellerne har altså oplevet et sandt besøgsboom i de tre forårsmåneder, og brager ud af coronakrisens kløer. Fremgangen skyldes især, at antallet af udenlandske gæster igen er tilbage på niveauet fra før krisen.

I dagens tal kan vi også se antallet af overnatninger på landets campingpladser, feriecentre og vandrerhjem. Cam­ping­plad­ser­ne har til forskel fra resten af branchen klaret sig rigtig godt under coronakrisen og oplevet fremgang i antallet af overnatninger. I maj var der 1,3 mio. overnatninger på cam­ping­plad­ser­ne, hvilket er 13% flere end sidste år. Feriecentrene og van­drer­hjem­me­ne oplevede, i lighed med hotellerne, at der i år blev slået maj-rekorder på antallet af overnatninger, hvor der var henholdsvis 379.000 og 246.000 overnatninger i maj.

De rekordhøje over­nat­nings­tal i foråret giver tro på, at over­nat­nings­bran­chen har forladt coronakrisens kløer, og i det mindste går sommeren optimistisk i møde. Vi forventer, at tendensen med, at der vender flere udenlandske gæster tilbage, vil fortsætte. Med corona rykket i baggrunden er det lettere for danskere at rejse ud, og færre vil derfor booke en ferie herhjemme, mens de udenlandske gæster vender tilbage.

Relaterede artikler