Dansk økonomi voksede i 2. kvartal

Dansk økonomi voksede med 0,9% i 2. kvartal. Det viser netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik. Det er en opjustering af BNP-indikatoren for to uger siden, som viste en stigning på 0,7%. På det store minusside nedjusteres BNP i 1. kvartal, hvor økonomien nu skrumpede med 1,1% mod tidligere 0,5%. I 2021 voksede dansk økonomi med 4,9% som var den stærkeste vækst i 27 år.

Dansk økonomi formår at vokse i et kvartal med markant modvind. Det er isoleret set ret imponerende for en tid proppet med usikkerhed og de kraftigste prisstigninger for danskerne i næsten 40 år. Omvendt er det dog en kæmpe skuffelse, at økonomien skrumpede meget mere i årets første kvartal. Så vi er startet året ringe ud, og det kommer til at bide på årsvæksten.

Selvom økonomien voksede i det seneste kvartal, så kan vi ikke ånde lettet op. Udfordringerne er fuldt ud intakte og er dybest set blot taget til. En stribe af nøgletal viser, at økonomien er på vej ned i tempo, inflationen har taget endnu et nøk opad, og usikkerheden om fremtiden er massiv. Vi går ind i en meget meget svær tid for dansk økonomi, og det ændrer dagens ellers flotte tal ikke på.

Fremgangen i dansk økonomi var bredt funderet bredt funderet med fremgang i de fleste brancher, hvor hotel- og re­stau­ran­tions­bran­chen gav det største bidrag til væksten.

Pri­vat­for­bru­get faldt med -0,7% i kvartalet. Det er nu tredje kvartal i træk med fald i forbruget, og det er rigtig dårligt nyt. Danskernes indkomster og formuer mister i øjeblikket købekraft som følge af de kraftige prisstigninger. Pri­vat­for­bru­get udgør næsten halvdelen af dansk økonomi og spiller derfor en kæmpe rolle for økonomien. Der er en række elementer, som holder danskerne forbrugsstærke til trods for den høje inflation. Beskæftigelsen er hamret i vejret, hvor der er kommet næsten 200.000 flere personer i arbejde gennem det seneste halvandet års tid. Samtidig har de danske husholdninger samlet set pæne opsparinger.

Den danske økonomi står med begge ben i risikozonen. Og risiciene kommer fra flere kanaler. Først og fremmest står pri­vat­for­bru­get i en svær situation med de kraftige prisstigninger, som har sendt for­bru­ger­til­li­den historisk lavt. Samtidig står en ellers flot eksport i Danmark overfor en tumultarisk tid, hvis den europæiske økonomi slår i bakgear. Og så kan in­ve­ste­rin­ger­ne også blive ramt som følge af den høje usikkerhed for fremtiden. Sidst men ikke mindst kan der blive skruet ned fra den offentlige side, hvor vi senere i dag bliver præsenteret for regeringens fi­nans­lo­vs­for­slag.

Vi går imidlertid ind i den svære tid på et hammerstærkt udgangspunkt for økonomien. Beskæftigelsen er rekordhøj, husholdninger er økonomisk robuste og så har vi sunde offentlige finanser. Økonomien kører aktuelt over sin egen ka­pa­ci­tets­græn­se, så et lavere tempo ville på et tidspunkt være uundgåeligt. Jeg havde dog hellere set det lavere tempo som følge af en strammere finanspolitik og ikke som følge af mistet købekraft hos danskerne fra tårnhøj inflation, en potentielt ringere udenlandsk efterspørgsel og en generelt høj usikkerhed.