Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Danmark havde det mindste underskud på de offentlige finanser i Europa i 2020

Danmark havde det mindste underskud på de offentlige finanser i Europa i 2020

29. april 2021
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske statsfinanser kom virkelig pænt igennem det første år af coronakrisen, når man sammenligner med andre europæiske lande. Der er tale om en foreløbig opgørelse som kan revideres, der også blev offentliggjort af Eurostat i sidste uge. Den danske stat havde et underskud på 1,1 procent af BNP, og statsgælden voksede til 42,2 procent af BNP.

De danske statsfinanser havde et underskud på -1,1 procent af BNP, og var derved det eneste land i Europa der overholdt det normalt gældende krav fra vækst og stabilitetspagten om et maksimalt underskud på 3 procent af BNP. Kravet er dog blevet tilsidesat under coronakrisen som betegnes som en ekstraordinære situation. Gennemsnittet for alle EU-lande var et underskud på 6,9 procent, hvor lande som Spanien, Grækenland og Italien topper med underskud på over 9 procent.

Coronakrisen har været dyr for Danmark, og krisen har ikke været en gratis omgang. Alligevel er det med lettelse jeg læser dagens tal, for de er langt bedre, end det vi frygtede i starten af krisen. Finansministeriet forventede sidste år et underskud på den offentlige saldo på 160 mia., et underskud der i dag er reduceret til 27 mia.

Ser vi mod gælden så voksede den danske ØMU-gæld med 8,9 procentpoint til 42,2 procent af BNP. Den danske ØMU-gæld er altså vokset mindre end i vores nabolande, og befandt sig i forvejen på et lavere niveau. Den gennemsnitlige ØMU-gæld i EU voksende med 11,5 procentpoint til 90,7 procent af BNP. Også her er det det de sydeuropæiske lande, der generelt set har den højeste statsgæld relativt til BNP.

De danske statsfinanser har vist sig særdeles robuste gennem coronakrisen, og det skyldes blandt andet, at det økonomiske tilbageslag har været relativt mildt herhjemme. På grund af det relativt milde slag til økonomien endte udgifterne lavere end forventet, samtidigt med at indtægterne endte højere. Dertil fik statskassen en hjælpende hånd fra ekstra skatteindtægter fra indefrosne feriemidler samt tinglysningsafgifter. Udover det er dele af de danske hjælpepakker lavet som lån, hvorfor staten får pengene igen på et senere tidspunkt. Vi er derfor ikke bekymret for springet i ØMU-gælden, da stigningen skyldes finansieringen af hjælpepakkerne, som var nødvendig for, at få dansk økonomi sikker gennem krisen.

Dansk økonomi er ikke ude af coronakrisen endnu, men vi går ind i en god tid, hvor genåbning og vaccineudrulning betyder vi vender tilbage til en normal hverdag, og det vil være godt for den danske vækst. Det er vores forventning, at statsfinanserne vil klare sig bedre i år, blandt andet som følge af ekstraordinære indtægter på pal-skatten.