Bilsalget dykker på baggrund af nedlukning og nye afgifter

2020 bød på det laveste bilsalg i 6 år.

Skatterådet sænker populært kørselsfradrag i 2021

Friske tal fra de danske bilimportører viser, at der i januar blev solgt 10.257 personbiler. Det er hele 45,1 procent lavere end samme tid sidste år. Det skyldes blandt andet nedlukningen af Danmark, der har gjort det sværere at se på bil. Dertil ændrede man i december på bilafgifterne, hvilket også skabte en del usikkerhed om bilernes fremtidige pris, hvorfor bilsalget i december var ekstraordinært højt. Vi ser dog hovedsageligt årsagen ligge i nedlukningen, hvorfor vi forventer en mærkbar stigning når vi kommer på den anden side af nedlukningen.

2020 bød på det laveste bilsalg i 6 år, og det skyldes et særdeles turbulent år, hvor politiske forhandlinger og fremtidige afgifter og ordentlige huk for Coronakrisen sænkede salget. Coronakrisen spøger stadig, men med udsigt til en vac­ci­neud­rul­ning der er færdig til sommer, er det vores forventning, at bilsalget vil få et fint andet halvår, og 2021 behøver derfor ikke byde på et lige så lavt bilsalg som 2020. Dertil har danskernes sparret meget op det forgange år, og med udsigt til et yderligere skub fra feriepengene til marts, så er det langt fra utænkeligt, at nogle danskere vælger at skifte bilen ud.

De store udsving som vi har været vidne til, er ikke unormale når enten afgifterne ændres eller økonomien lukkes ned. Bilsalget fluktuerer normalt meget kraftigt i de perioder. Derfor er det også vores forventning, at bilsalget finder et mere normalt leje de kommende måneder.

Relaterede artikler