Nationalbanken uden intervention i april efter stort slag i marts

Netop of­fent­lig­gjor­te tal viser, at Nationalbanken undlod at intervenere i april. Til sammenligning intervenerede Nationalbanken i de foregående seks måneder og alene i marts for 64,7 mia. kr.

Dagens tal fortæller, at Nationalbanken for alvor har fået tæmmet kronekursen. Det sker ovenpå seks lange måneder med en mærkbart svækket krone, som har handlet på noget nær det svageste niveau i 18 år. Det fik Nationalbanken til at hive det tunge skyts frem i marts med største intervention i et halvt årti og en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se. Og kampen er vundet for nu.

Siden oktober sidste år har Nationalbanken interveneret i markedet hver eneste måned for at imødekomme kro­nesvæk­kel­sen, som har varet ved siden efteråret. I første omgang formåede man alene at stabilisere kronekursen, men på et svækket niveau. I marts hev man så det tunge skyts frem med største intervention siden 2015 og en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se fra -0,75% til -0,60%. Det har i den grad været med til at vende retningen, og kronen er nu tilbage tæt på cen­tral­pa­ri­te­ten. Samtidig har også den europæiske centralbank lancereret nyt opkøbsprogram i forbindelse med Coronavirussen, som betyder, at de aktuelt køber op i markedet med en hastighed, som ikke tidligere er oplevet. Det bidrager til eurosvækkelsen og relativt set kro­ne­styr­kel­sen.

I dag ligger kronekursen omkring 746,30, efter at have været tæt på 747,30 over en fem-måneders periode. Det hører dog med til historien, at kronen svækkes pænt i dag, men er endnu langt fra sit svækkede niveau for et par måneder siden. Cen­tral­pa­ri­te­ten er 746,038.

På trods af manglende intervention, så er valutareserven alligevel betragteligt ændret i april, hvor den steg med 78,8 mia. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt, at staten netto har optaget lån i udlandet for 80,3 mia. kr.

Paradoksal ren­te­for­hø­jel­se bliver ikke gentaget

Da Nationalbanken den 19. marts hævede renten, gik man direkte mod strømmen. I store dele af verden så vi nemlig samtidig, at renten blev sænket som modsvar til de negative økonomiske konsekvenser, som Coronavirussen aktuelt byder på. Ren­te­for­hø­jel­sen fra den danske Nationalbank kan dermed virke paradoksal og ude af trit med den øvrige del af verden. Den skal dog ses i lyset af, at en af bankens vigtigste opgaver er at sikre en stabil kronekurs overfor euroen.

I lyset af det formål, så har Nationalbanken såmænd sejret og bragt kronekursen tilbage på ret køl. Det vidner dagens tal med minimalt in­ter­ven­tions­om­fang også om. Af samme årsag med den stabiliserede og styrkede krone er der heller udsigt til, at Nationalbanken følger op på ren­te­for­hø­jel­sen med en ny af slagsen. Her skal kronen opleve en fornyet mærkbar svækkelse. De aktuelle markeder har dog vist sig som skrøbelige og med store bevægelser. Derfor kan heller ikke udelukkes nye udsving og en ny situation, men for nu er der kommet ro på renten.

Na­tio­nal­ban­kens rente har særlig en påvirkning på de korte renter til boligejere og virksomheder.