Nationalbanken skyder med kanoner i forsvar af kronen

Netop of­fent­lig­gjor­te tal viser, at Nationalbanken intervenerede massivt i marts, hvor de solgte valuta for 64,7 mia. kr. Det er det største in­ter­ven­tions­be­løb siden begyndelsen af 2015, og samtidig er det sjette måned i streg med intervention, hvilket er det længste in­ter­ven­tions­for­løb i fem år. Det sker efter, at kronen har oplevet et svækkelsespres overfor euroen i efteråret, som sidenhen er fastholdt på et svækket niveau. Og det har fået Nationalbanken til handling, hvor de i marts for alvor fik markeret sig.

Nationalbanken har i marts virkelig fundet det tunge skyts frem i forsvaret af kronen. Det tunge skyts kommer ikke som en kæmpe overraskelse, da kronen over en længere periode har handlet på noget nær det svageste niveau i 18 år. Udover det anseelige in­ter­ven­tions­skud, hvor kanonen er fundet frem, så hævede Nationalbanken også renten fra -0,75% til -0,60% for to uger siden. Der lyder bulder og brag i kampen for kronen og fast­kur­spo­li­tik­ken.

Med de markante handlinger har Nationalbanken formået at styrke kronen, men den befinder sig endnu på et svækket niveau. Derfor tror jeg heller ikke på, at vi nødvendigvis har set det sidste til Nationalbanken i kroneforsvaret. Det vil i første ombæring være ved yderligere interventioner, men en ny selvstændig ren­te­for­hø­jel­se kan ikke udelukkes. Her skal vi dog se et fornyet svækkelsespres igen for at det sker.

In­ter­ven­tions­be­lø­bet i marts får desuden de foregående måneders intervention til at blegne. Således blev der i perioden fra oktober til februar interveneret for sammenlagt 18,7 mia. kr. Nationalbanken formåede i første omgang alene at stabilisere kronekursen, men ikke for alvor at ændre retningen for den svækkede kronekurs. Det har man så lykkes med nu.

Paradoksal men velbegrundet ren­te­for­hø­jel­se fra Nationalbanken

Marts måned har generelt budt på en lang stribe af renteændringer verden over. Men mens det har været præget af ren­tes­ænk­nin­ger og pengepolitiske lempelser fra alverdens centralbanker for at imødekomme de negative økonomiske effekter far Coronavirussen, så meldte Danmarks Nationalbank den 19. marts ud, at man valgte at hæve renten fra -0,75% til -0,60%.

Nationalbanken gik dermed mod strømmen af ren­tes­ænk­nin­ger. Årsagen skal dog findes i den svækkede kronekurs, og eftersom Na­tio­nal­ban­kens rolle er at holde en stabil kronekurs overfor euroen – og ikke føre konjunk­tur­po­li­tik – så var ren­te­for­hø­jel­sen på alle måder velbegrundet. Paradoksalt nok landede den så bare midt den øvrige verdens tid med massive ren­tes­ænk­nin­ger.