Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nationalbanken har holdt sige ude af markedet

Nationalbanken har holdt sige ude af markedet

2. oktober 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at Nationalbanken undlod at intervenere i valutamarkedet i september. Det er således sjette måned i streg, man ikke har interveneret.

På trods af at kronen befinder sig omkring det stærkeste i to år, så har Nationalbanken ikke set det nødvendigt at intervenere i valutamarkedet. Styrkes kronen dog yderligere, så vil vi igen begynder at tale om interventioner, og i sidste ende kan en selvstændig dansk rentesænkning komme på tale. Det er ikke vores hovedscenarie, men med den aktuelt stærke krone er vejen blevet kortere til en rentenedsættelse.

På et halvt år er Nationalbankens kamp for kronekursen vendt fuldstændig på hoved. For blot et halvt år siden intervenerede nationalbanken massivt for at støtte en svækket krone, og man endte endda med en selvstændig dansk renteforhøjelse.

I foråret handlede kronen på nær det svageste niveau i 18 år overfor euroen. Det fik Nationalbanken ud i det største interventionsbeløb i et halvt årti samt en selvstændig dansk renteforhøjelse i marts. Med det fik man for alvor tæmmet kronesvækkelsen, og sidenhen er den så styrket til den pæne side. Og tilmed en styrkelse som uden tvivl får noget opmærksomhed fra Nationalbankens side i forhold til at gribe ind. Men det har man altså undladt for nu. I dag ligger kronekursen omkring 744,17 overfor euroen.

Nationalbankens rente har særligt potentiale til at påvirke de korte renter, herunder også finansieringsrenter for boligejere og virksomheder. Lige nu ser et ud til, at der er ro på rentefronten. Blandt Nationalbankens vigtigste opgaver er at sikre en stabil kronekurs overfor euroen, og derfor kan billedet ændres, hvis vi ser kronekursen skride.

Udover mangel på intervention, så har staten heller ikke indfriet lån i udlandet. Valutareserven er derved praktisk talt uændret og stiger med 0,1 mia. som følge af valutaopkøb. I begyndelsen af coronakrisen optog staten netto lån i udlandet for noget, der nærmede sig 100 mia. kr., som netto for året nu lyder på 96,6 mia. kr. Det gjorde staten som en del af finansieringen i forbindelse med coronakrisen, hvor statens finansieringsbehov er steget betragteligt, blandt andet som følge af lavere skatteindtægter samt hjælpepakker.