Kommentar til Finanslovsforslag

Regeringen har netop fremlagt sit forslag til den kommende Finanslov. Et Fi­nans­lo­vs­for­slag der helt som ventet er præget af coronakrisen. Samtidig har regeringen/Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et offentliggjort deres udsigter for dansk økonomi med Økonomisk Redegørelse.

Fi­nans­lo­vs­for­sla­get emmer af at gå lempeligt til værks, og det vil vi på alle måder bifalde. Coronakrisen sætter langvarige spor i økonomien. Der er bred enighed om, at væksten såmænd nok blive flot i 2021, men det kommer altså ovenpå et massivt dyk i 2020, hvor dansk økonomi vil ved udgangen af 2021 fortsat være et stykke fra niveauet inden coronakrisen. Selv ikke ved udgangen af 2021 vil beskæftigelsen være tilbage i fulde omdrejninger og et fortsat negativt output- og be­skæf­ti­gel­ses­gab vil præge dansk økonomi. Derfor er en ekspansiv finanspolitik til fulde berettiget.

Coronakrisen har været et ekstremt dyrt bekendtskab for dansk økonomi, og det afspejler dagens of­fent­lig­gø­rel­ser i allerhøjeste grad. Den offentlige saldo er vendt fra et plus på 88 mia. kr. i 2019 til et tilsvarende minus på 88 mia. kr. i 2020 og minus på 56 mia. i 2021. Hertil forventer regeringen, at BNP dykker med 4,5% i år. Det giver samlet set dybe skår i den danske gæld som forventes at brage i vejret fra godt 33% af BNP sidste år til 46,3% i år. I 2021 forventes gælden at falde til 41,9% af BNP.

Regeringens forventninger til i år er til den pessimistiske, men på ingen urealistiske side. Vi forventer uændret et fald på 3% i år efterfulgt af en stigning på 3% til næste år. I hele træskolængder mindre forløbet om regeringens, om end de forventer større udsving med større pessimisme omkring 2020 og større optimisme til 2021. Usikkerheden er i øjeblikket enorm og større en sædvanligt, hvorfor regeringens prognose på ingen måde er helt ude i hampen, selvom den afviger med 1,5%point i forhold til vores prognose. Det hel afgørende bliver, i hvor høj grad forbrugerne er villige til at holde pri­vat­for­bru­get oppe i en usikker tid, samt hvor hårdt eksporten kommer gennem krisen. Begge dele hænger som tunge risici over dansk økonomi den kommende tid, og hvor regeringens prognose særligt er dyster på eksporten. Vi kan ikke sige, at vi er uenige i den betragtning.

I Fi­nans­lo­vs­for­sla­get har man lagt 9,2 mia. kr. i reserve uden præcist at øremærke den store sum penge. Det kan i sig selv virke be­mær­kel­ses­vær­digt, men er som sådan en klog beslutning. Fi­nans­po­li­tik­ken virker med en vis forsinkelse og beslutning om finanspolitisk lempelse i dag med virkning i 2021 kan virke stringent. På den måde har man med manøvren tilføjet en grad af agilitet til at indrette fi­nans­po­li­tik­ken med det rette fokus og dosering alt efter, hvordan økonomien ser ud til den tid. Vi ser det dog som problematisk, at kassen er et sammensurium af tiltag, som spænder lige fra vacciner til sundhedsvæsen til den økonomiske genopretning. Det kan sløre billedet for, hvad pengene reelt set har udsigt til at blive brugt til, og kan samtidig påvirke, i hvor lang tid reserven er lukket land. Hypotetisk kan alt krudtet fra kassen naturligvis ikke bruges fra starten af året, hvis det skulle blive nødvendigt, da den også er rettet til en eventuel vaccine eller opståede behov i sundhedsvæsnet.

Man åbner i Fi­nans­lo­vs­for­sla­get op for at gå til grænsen på det budgetmæssige. Ganske fornuftigt, hvor målet om strukturel balance i 2025 fastholdes, og fi­nans­po­li­tik­ken vurderes som holdbar. Fi­nans­po­li­tik­ken er til den pæne side med en mærkbar flerårig finanseffekt. Store usikkerheder er dog forbundet med den egentlige finanseffekt. For det første kender vi endnu ikke udfaldet af den reserverede pulje. Samtidig er en joker udbetalingen af feriepengene, som står for en vis del af finanseffekten i år og til næste år. Netop dette tiltag har mistet en del styrke med adskillige hindringer for den maksimale power. Derfor kan de resterende 2 uger nemt tænkes at komme i spil på et senere tidspunkt.