Historisk dyk i dansk BNP - falder med 7,4% i 2. kvartal

Danmarks Statistik har netop offentliggjort BNP-indikatoren, som viser, at dansk BNP faldt med 7,4% i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. Dermed tegner 2. kvartal 2020 sig for det største fald i de 30 år, som statistikken går tilbage. Til sammenligning lød det værste kvartal under finanskrisen på -2,4%. BNP-indikatoren giver det første samlede billede på, hvor hårdt coronakrisen har ramt dansk økonomi i BNP-forstand, og der er unægtelig tale om ekstrem dyster læsning.

Dagens tal levner ingen tvivl om et gigantisk og historisk tilbageslag til dansk økonomi i 2. kvartal, hvor der ikke tidligere er målt så stort et dyk i den økonomiske aktivitet over så kort tid. Det her er historisk. Vi kan omvendt heller ikke tillade os at være overraskede, da vi udmærket godt vidste, at der her til morgen ville lande et tal, som ville stryge over i hi­sto­ri­ebø­ger­ne. Og den historiebog nu blevet et dystert tal rigere.

Skal vi hive lidt positivt frem, så peger flere elementer på, at økonomien er kommet fornuftigt ud af startblokken igen. Herudover har Danmark klaret sig gennem første del af coronakrisen i mildere forstand end mange andre sam­men­lig­ne­li­ge lande. Det er dog i sig selv er en kortvarig trøst, da det samtidig betyder, at den danske økonomiske genopretning risikerer at blive holdt i kort snor, som den store eksportnation, vi nu engang er.

Med dagens tal holder vi forsigtigt fast i vores prognose for hele året for dansk økonomi, hvor vi ser et fald i BNP på sammenlagt 3%. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi kan se utrolig tæt på en nedjustering, når vi kommer til at se ind i del­kom­po­nen­ter­ne i BNP, som vi bliver klogere på om 14 dage. I 2021 ser vi ny fremgang i økonomien med en stigning i BNP på 3%.

Dansk økonomi ramte coronakrisen i et solidt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse, sunde offentlige finanser og uden væsentlige ubalancer i økonomien. Hertil har man fra politisk side skudt fornuftige hjælpepakker afsted for at mildne slaget. Det medvirker til, at give grobund og tro på, at coronakrisen kan blive kortvarig.

Selvom dansk økonomi som udgangspunkt er i en robust forfatning, så er det en skrøbelig tid, der venter forude. Risiciene er store, og tipper blot få men afgørende elementer den forkerte vej, så øges sand­syn­lig­he­den for, at krisen bider sig fast og bliver langvarig. I vores prognoser arbejder vi med en risikoliste, hvor der i toppen ligger et privatforbrug i stampe, en eksport i et mere permanent lavere niveau samt negative økonomiske ringe i vandet, når coronakrisen i højere grad breder sig ud i de brancher, som ikke har været først og hårdest ramte. Herudover er en lurende risiko en øget smit­tespred­ning, som både sætter sig i forbrugernes adfærd samt risikerer ny nedlukning.

Tager vi et blik på andre lande, vi ofte sammenligner os med, så har vi set langt større tilbageslag i lande som Tyskland og USA, hvor BNP dykkede med i omegnen af 10% i 2. kvartal. Endnu værre har det set ud for Italien, Frankrig, Spanien og Storbritannien, hvor BNP dykkede med 12%-20% i 2. kvartal. Det er tilbageslag, som blot understøtter en ringe eksport på risikolisten for dansk økonomi.

Der bør fra politisk side ikke lægges alt for meget vægt på BNP-indikatoren, når fi­nans­po­li­tik­ken skal doseres, da BNP-indikatoren traditionen tro skal tages med et gran salt. I stedet bør blikket i højere grad rettes mod et bredere sæt af nøgletal, ikke mindst fra ar­bejds­mar­ke­det. De senest of­fent­lig­gjor­te tal viser blandt andet, at beskæftigelsen i det tre første måneder af coronakrisen faldt med 87.000, som er mere end halvdelen af det, som finanskrisen var knap to år om at falde. Ser vi på ledigheden, er den banket 7 år tilbage i tid. Og selvom ledigheden har vist bedre tegn på det seneste, så forventer vi, at den tikker op igen over den kommende tid. Så trods den store saltmængde til dagens tal, så peger alt imidlertid i retning af et historisk tilbageslag uanset, hvordan vi vender og drejer det. Tiden for økonomien er skrøbelig og set med fi­nans­po­li­ti­ske briller bør der hellere gøres lidt for meget, end lidt for lidt. Derfor mener vi også, at det er brandærgerligt, at den delvise udbetaling af feriepengene ser ud til at have mistet en stor del af sin power og potentiale.