Feriepengene sætter fut under forbrugertilliden

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den stiger fra -7,4 i september til -6,2 i oktober, og man skal ikke lede længe efter en forklaring på stigningen. Udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge har i den grad lunet i økonomien hos rigtig mange danskere, der særligt har løftet lysten til at købe større forbrugsgoder. Desværre trækker troen på dansk økonomi over det næste år ned.

Det er bestemt glædeligt, at for­bru­ger­til­li­den nu stiger efter to måneder med fald, men jeg havde ærligt talt sat næsen op efter en endnu større effekt af udbetalingen af feriepenge. Dertil kommer vi ikke uden om, at for­bru­ger­til­li­den stadig er på et markant lavere niveau end før krisen, og at fremgangen derved kommer på en billig baggrund. Dertil er det langt fra sikkert, at udbetalingen af feriepengene vil være nok til at holde forbrugernes humør oppe de kommende måneder. Forbrugerne bærer på en af hovednøglerne til at låse dansk økonomi ud af coronakrisen, og det er derfor afgørende, at der kommer gang i forbruget.

Dansk økonomi står i en uhyre skrøbelig tid, og vi tror desværre ikke, ledigheden er færdig med at stige. Ver­den­s­ø­ko­no­mi­en har fundet et lavere gear, og mange virksomheder skal derfor tilpasse sig til en ny økonomisk virkelighed. Dertil står vi midt i en ny bølge af smitte, både i ind- og udland, og frygten for smitte kan i sig selv være en stopklods for meget forbrug. Det er derfor langt fra sikkert, at udbetalingen af de tre ugers feriepenge vil være nok til at holde forbrugernes humør oppe de kommende måneder.

Tager vi analysen et lag dybere, så er der dog positive elementer at spore i forbrugernes humør. Danskerne har heldigvis den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation i højere grad er forværret sammenlignet med egen økonomi. Sagt med andre ord, er det altså ”naboen”, som har oplevet den største forværring af sin økonomi. Det positive fra det er, at hvis man havde en mere dyster oplevelse af sin egen økonomi end naboens, ville det risikere at sætte sig som en endnu dybere til­ba­ge­hol­den­hed hos forbrugerne. Men det er heldigvis ikke der, vi er - tværtimod.

Danskernes frygt for arbejdsløshed er dog steget de seneste tre måneder, men er stadig langt fra de niveauer vi så i maj, hvor forventningen til arbejdsløshed bragede i vejret til fi­nanskri­se­ni­veau. Heldigvis er frygten i dag lavere, men med stigninger tre måneder is streg nager det. Fremgangen på ar­bejds­mar­ke­det er også bremset op, og ledigheden står i øjeblikket stille på et mærkbart højere niveau end før krisen.

Trods en for­bru­ger­til­lid, som stadig hænger markant i bremsen, så beholder jeg min forsigtige optimisme. Jeg forventer, at vi har set det værste, og at økonomien skal bevæge sig fremad herfra. Det nager mig dog med den seneste udvikling i smit­tespred­nin­gen, og fremgangen i økonomien står på ingen måde mejslet i sten. Og jeg må sande, at vi finder det mere sandsynligt, at vi må nedjustere vores prognose for dansk økonomi end, at vi skal opjustere.