Detailsalget buldrede videre med imponerende styrke i juli

Samlet set har detailsalget i maj, juni og juli været 9% højere end de foregående tre måneder.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Detailsalget buldrede videre med imponerende styrke i juli

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med alene 1% i juli. Det yderst begrænsede fald kommer ovenpå et imponerende detailsalg i maj og juni, og det er således blot en fortsættelse af den imponerende de­tailsalgs­styr­ke. Samlet set har detailsalget i maj, juni og juli været 9% højere end de foregående tre måneder. Det kan naturligvis klinge lidt hult, eftersom der forinden var tale om et tydeligt trængt detailsalg, så stigningen er også kommet på en lidt billig baggrund. Men selv hvis vi sammenligner med de samme måneder sidste år, er der tale om et detailsalg med en imponerende styrke, som i år har ligget mere end 6% højere end sidste år.

Detailsalget buldrer derudaf, og vi skal glæde os stort over detailsalgets markante styrke de seneste tre måneder. Det vidner om, at danskerne tør taget spen­der­buk­ser­ne på midt i en skrøbelig coronatid - i hvert fald på nogle områder. Det kommer til at bære en hovedrolle i at få dansk økonomi hurtigt gennem krisen.

Det lille fald i juli ses bredt over forbrugsvarer. Mere interessant er det dog at se over det seneste tre måneder tilsammen, hvor det høje detailsalg blandt andet er drevet af, at som­mer­gar­dero­ben er blevet frisket op. Salget af tøj og beklædning har ligget 46% højere end i de foregående tre måneder. Det var dog også her det største dyk fandt sted i starten af coronakrisen. Også i fødevarer og andre forbrugsvarer har der været fremgang at spore med stigninger på henholdsvis 2% og 11% i maj-juni sammenlignet med de foregående tre måneder. Det er værd at nævne, at detailsalget ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider.

I glædesrusen over det stærke comeback til detailsalget er det dog ekstremt vigtigt at huske på, at vi ikke kan sige, at hele pri­vat­for­bru­get er tilbage for fuld kraft. Det vil være at tage munden for fuld at konkludere, da detailsalget langtfra dækker det fulde privatforbrug. Store dele af ser­vi­ce­sek­to­ren er skudt helt i sænk, og det medtager detailsalget ikke.

I ser­vi­ce­sek­to­ren finder vi blandt andet hoteller, restauranter, rejsebureauer og luft­farts­bran­chen, som har været særligt hårdt ramte af coronakrisen. Tager vi det med i ligningen, så er det min kla­re­op­fat­tel­se, at pri­vat­for­bru­get fortsat er påvirket. Ifølge Danmarks Statistik, så er netop ser­vi­ce­er­hver­ve­ne i højere grad påvirket af coronakrisen end detailhandlen.

De seneste måneders imponerende salg i de­tail­bu­tik­ker­ne er først og fremmest trukket af en markant ketchupeffekt, hvor en del af danskernes udskudte forbrug fra marts og april er blevet placeret i de efterfølgende måneder. Derfor er det helt naturligt, at vi ser et fald i juli, da ket­chu­p­ef­fek­ten ophører. Det bliver dog også holdt oppe af, at langt de fleste danskere har holdt ferie herhjemme i Danmark. Vi skal naturligvis kun være begejstrede for, at det rent faktisk kan ses i detailhandlen, at danskerne har turde tage spen­der­buk­ser­ne på, men det er også kun kærkomment set med de bredere økonomiske briller i Danmark i en sommer, hvor vi skal lede længe efter blandt andet udenlandske turisters skæppen i kassen.

Vi forventer, at detailsalget går en tid i møde, hvor man må indstille sig på et lavere niveau sammenlignet med de seneste tre måneder. Der er med andre ord ikke tale om et nyt og højere niveau for detailsalget, som generelt kommer til at ligger over før-krise-niveauet. Den kommende tid bliver enormt skrøbelig, og det er uanset, om vi taler detailsalget, det samlede privatforbrug eller dansk økonomi i sin fulde kontekst. Af samme grund må jeg også blankt erkende, at jeg havde håbet på langt mere power fra den delvise udbetaling af feriepengene. At man selv skal ansøge om udbetalingen, mens en del vil have pri­va­tø­ko­no­mi­ske incitamenter til lade pengene forblive i opsparing, trækker den samlede power fra det sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske initiativ markant ned. Med den skrøbelige tid in mente, hvor også for­bru­ger­til­li­den den seneste tid har peget ned, er det min klare holdning hellere at gøre lidt for meget, end lidt for lidt. Og lige nu er risikoen, at man gør lidt for lidt.

Relaterede artikler