Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Dansk BNP-vækst på 0,3% i 4. kvt

Dansk BNP-vækst på 0,3% i 4. kvt

14. februar 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal for BNP-indikatoren fra Danmarks Statistik viser, væksten i Danmark lød på 0,3% i 4. kvartal. Til sammenligning til væksten i 3. kvartal på 0,4%, mens den i 2. kvartal var helt oppe på imponerende 1,0%.

En vækst på 0,3% er ganske respektabel med tanke på, at mange andre nøgletal har givet et fingerpeg om en endnu lavere vækst, herunder en ringe udvikling i industriproduktionen og eksporten. Også i økonomierne omkring os har vækstafmatningen ramt, som her til morgen har fået yderligere næring med skuffende tyske tal, som viser rund 0-vækst. Men det trodser de foreløbige danske BNP-tal altså, som bestemt er positiv læsning isoleret set. Inden vi får armene helt op over hovedet er der dog alligevel tale om, at lidt af dampen er gået af dansk vækst mod slutningen af 2019.

Særligt eksporten har holdt liv i dansk økonomi og været den største drivfaktor i væksten. Det er paradoksalt nok sket samtidig med vækstafmatning og politisk uro udenfor landets grænser, men da vi har en mindre konjunkturfølsom eksport med et højt fokus på medicin og vindmøller, har vores eksport været mindre påvirket. Ikke desto mindre har eksporten vist ringere tegn 4. kvartal.

Vi har med dagens tal kun hovedtallet at forholde os til, men Danmarks Statistik peger på serviceydelser som baggrunden for den fornuftige vækst i 4. kvartal, mens de vareproducerende erhverv har oplevet en afdæmpning. Vi skal frem til 28. februar, før den mere detaljerede opgørelse offentliggøres.

Med dagens tal følger også Danmarks Statistiks første skøn på årsvæksten i dansk økonomi, som for 2019 foreløbig lyder på 2,1%. Det flugter komplet med vores prognose og er en pæn dansk vækst. Det er naturligvis med forbehold for kommende revisioner. I 2020 forventer vi, at væksten skal et gear ned med en vækst på 1,4% og yderligere ned på 1,2% i 2021. At væksten kommer ned i et langsommere tempo, er på ingen måde unaturligt efter så langt et opsving. Samtidig ser vi også beskæftigelsesstigningen klinge yderligere af. De massive udenlandske risici forsvinder ikke over natten, hvor frygten for coronavirussen er tilføjet risikolisten, som dog fortsat bevæger sig i det uvisse territorium. Med det samlede udenlandske risikobillede har vi svært ved at se eksporten som fortsat holde liv i dansk vækst. Vi forventer derimod, at privatforbruget tager over som vækstmotor i dansk økonomi. Privatforbruget er trådt ind i 2020 med en rekordhøj beskæftigelse, pæn reallønfremgang og klækkelige rentebesparelser i rygsækken.

Det er nærliggende at spørge, hvad man overhovedet skal bruge BNP-tallene til med potentiale for markante vækstrevideringer, hvor faren ligger i at stirre sig blindt på det ene nøgletal. Man bør i stedet se på et bredere snit af nøgletal, herunder beskæftigelsen, når tilstanden i dansk økonomi skal vurderes og finanspolitikken doseres. Men BNP har nu fortsat sin berettigelse.