Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Beskæftigelsen steg 11.000 i juni

Beskæftigelsen steg 11.000 i juni

21. august 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 10.903 personer i juni. Det betyder, at den samlede beskæftigelse lyder på 2.730.069 lønmodtagere i juni. Tallene er dog hæftet med usikkerhed grundet krisen. Trods den mindre stigning i juni er er stadig næsten 74.000 færre personer sammenlignet med i februar, hvor beskæftigelsen i Danmark slog rekord med sit højeste nogensinde på mere end 2,8 mio. personer.

Jeg er virkelig glad for at se, at der i beskæftigelsestallene nu er tale om en decideret fremgang. Det viser, at det første kraftige beskæftigelsesfald for alvor bremset op, efter coronakrisen brutalt fejede benene væk under dansk økonomi og på sine første tre måneder skar mere end halvdelen af det, som finanskrisen var mere end to år om. Det vidner om den uhyggelige styrke, som coronakrisen har ramt med. Den aktuelt mere positive stemning kan vi samtidig hænge op på de mere friske ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at ledigheden non-stop er faldet her i august. Så alt i alt positive toner fra arbejdsmarkedet, som dog stadig er sendt flere år tilbage i tid.

Under finanskrisens faldt beskæftigelsen fra top til bund med knap 160.000 personer fra 2008-2010.

Den spæde beskæftigelsesstigning i juni betyder dog langt fra, at coronakrisen er afblæst. Vi har hele tiden set krisens dybde som relativt kortvarig, og det ændrer dagens tal ikke en tomme på. Men nu bliver det afgørende, hvor kraftige de økonomiske ringe i vandet bliver, når brancher, som ikke har været hårdest eller først ramt, nu går ind i en trimmeperiode med risiko for at skulle skære medarbejderstabene til en ny økonomisk virkelighed. Det er en af flere grunde til, at vi risiko for, at ledigheden kan pege op over den kommende tid. Hertil har vi endnu i vente at se det reelle slag til beskæftigelses fra udløb af lønkompensationsordningen.

Vi fastholder vores forsigtige optimisme for dansk økonomi, hvilket dagens beskæftigelsestal bidrager til. Vi var i 2. kvartal vidne til et historisk dyk i BNP, som faldt med 7,4% ifølge BNP-indikatoren. Og så er det muligt, at vi er gået mildere gennem første del af krisen end mange andre sammenlignelig lande, men mild er krisen ikke. Når vi så alligevel fastholder en optimisme skyldes det, at vi allerede ser fremgang i økonomien igen. Og nu handler det om, at fastholde coronakrisen som af mere korterevarende karakter.

Der er dog store risici for økonomien over den kommende tid. Foruden en ny smittebølge ser vi de største økonomiske risici i, at privatforbruget ikke for alvor kommer til at rejse sig over en længere periode. Samtidig er som eksportnation i høj grad betingede af udviklingen udenfor landets grænser, hvor det relativt set hårdere slag i andre lande kan ramme Danmark som en boomerang med en eksport på et lavere niveau over en rum tid. Og så er der ringene i vandet i vores egen lille andedam herhjemme, hvor mange virksomheder skal forholde sig til en ny situation, hvilket både kan sende ledigheden og antallet af konkurser op. Det er og bliver en skrøbelig tid, som dansk økonomi går ind i, men vi fastholder vores forsigtige optimisme i en ellers svær økonomisk tid. Mange elementer argumenterer for en kort recession, om end den er dyb, og det er vores hovedscenarie. Det høje beskæftigelsesudgangspunkt inden krisen bidrager sammen mod bundsolide offentlige finanser og ingen større ubalancer i økonomien til et styrket tro og håb på, at det bliver en kort recession. Det er dog fortsat naivt at udelukke en langvarig recession, selvom det ikke er vores hovedscenarie.