Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Beskæftigelsen dykker 93.000 på to blot måneder

Beskæftigelsen dykker 93.000 på to blot måneder

22. juni 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 2.710.453 beskæftigede lønmodtagere i april. Det er 73.389 færre personer sammenlignet med marts. Det foreløbige beskæftigelsestab i de to første måneder af coronakrisen lyder således på 93.165 personer.

Det skærer i øjnene at læse de her beskæftigelsestal. Omvendt må jeg erkende, at vi desværre ikke kan tillade os at være dybt overraskede. Coronakrisen har ramt med en fart og styrke, vi ikke tidligere har oplevet, hvor den har fejet benene væk under økonomien og titusindvis af danske jobs. På blot to måneder er der forsvundet noget der efterhånden nærmer sig 100.000 jobs. Det var finanskrisen mere end et år om at realisere, hvilket sætter et meget præcist billede på coronakrisens uhyggelige styrke. Samtidig må faldet i beskæftigelsen desuden formodes at være kraftigt undervurderet, da mange danskere fortsat er sendt hjem på lønkompensation. De er således fortsat i arbejde og optræder i statistikken som beskæftigede, men der er dybest set ikke beskæftigelse til dem lige nu.

Vi skal dog glæde os over, at beskæftigelsen var tårnhøj op mod krisen, hvor den i februar slog rekord med mere end 2,8 mio. personer, og økonomien i en sund forfatning. Og netop coronakrisens karakter og det stejle dyk i beskæftigelsen bidrager til den forsigtige optimisme, hvor vi allerede i indeværende år ser beskæftigelsesstigninger igen. Med genåbning på menuen er der udsigt til, at en del af de tabte jobs bliver genskabt over den kommende tid.

Relevant bliver det dog, hvordan udviklingen kommer til at se ud i de enkelte brancher, og hvordan krisen masserer sig ud i de brancher, som ikke har været først og hårdest ramte. En betydelig risiko for økonomien er, at flere brancher bliver endnu hårdere ramt i en anden økonomisk bølge. I den kontekst ser vi i dagens tal, at beskæftigelsesfaldet i april især var at finde indenfor kultur og fritid samt handel og transport.

Vi forbliver forsigtige optimister på økonomiens vegne, men vi skal samtidig være fuldt ud opmærksomme på de store risici, som fortsat ligger og lurer. Vi går ind i en skrøbelig økonomisk tid, hvor de største risici udgøres af et privatforbrug i stampe, en væsentlig nedgang i eksporten og så naturligvis en eventuel 2. smittebølge. Det er alt sammen risici, som på ny kan feje benene væk under økonomien med mærkbare beskæftigelsesfald til følge. Selvom der bliver tegnet et dystert billede i dag, så er der flere elementer som argumenterer for en kort recession, om end den er dyb, og det er vores hovedscenarie. Det høje beskæftigelsesudgangspunkt inden krisen bidrager sammen mod bundsolide offentlige finanser og ingen større ubalancer i økonomien til et styrket tro og håb på, at det bliver en kort recession. Det er dog fortsat naivt at udelukke en langvarig recession, selvom det ikke er vores hovedscenarie.