Fremgang i danskernes arbejdstid

Det er positivt i en tid med massiv usikkerhed.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev arbejdet 1.043 mio. timer i 2. kvartal. Det er 9 mio. flere timer end i 1. kvartal svarende til 0,9%. Stigningen betyder, at antallet af målte arbejdstimer er det højeste hen over et kvartal i statistikkens historie, som går tilbage til 2008. Ser vi over det seneste år, er arbejdstiden steget med 58 mio. timer, hvilket svarer til en stigning på næsten 6%.

I tallene kan vi også se, at danskernes samlede lønsum steg med 1,5% fra 1. til 2. kvartal. Over det seneste år er lønsummen steget med 7,4%.

Danskernes lønsum og præsterede arbejdstid slår nye rekorder i 2. kvartal, og det er positivt i en tid med massiv usikkerhed. En af hovedårsagerne til det er, at beskæftigelsen er skudt i vejret herhjemme, mens ledigheden fortsat befinder sig på et lavt niveau. Hertil peger lønningerne også opad, og det medvirker til at trække både lønsum og arbejdstid op.

De ekstremt flotte tal for arbejdstid og lønsum skal vi glæde os over i en tid, hvor modvinden er klart tiltagende i økonomien. De kan dog ikke stå alene, og andre nøgletal peger mod en økonomi, som er på vej ind i en periode med langsommere fart. Ledigheden er på et lavt niveau, men er så småt begyndt at pege op. For­bru­ger­til­li­den befinder sig på et historisk lavt niveau, og for­bru­ger­pri­ser­ne stiger med højeste fart i 39 år. Hertil kommer usikkerheden fra krigen i Ukraine.

Den højere arbejdstid i 2. kvartal var særligt drevet af det private arbejdsmarked, mens fremgangen i den samlede lønsum var drevet af både det private og det offentlige.

Relaterede artikler