Ekspert: Derfor er det godt at købe elbil lige nu

Danskerne har for alvor taget elbilen til sig, og Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, forventer kun, at salget vil accelerere yderligere. Han er selv ved at skifte benzinbilen ud med en elektrisk model.

Jan Lang Bilbasen

”Hvis jeg havde en dieselbil, men gik og overvejede at købe en elbil, så ville jeg gøre det. Der er et vindue lige nu, hvor diesel- og benzinbiler er efterspurgt i Europa, mens elbilerne herhjemme falder i pris – både de nye og de brugte,” siger Jan Lang, der er mar­keds­a­na­ly­ti­ker i Bilbasen.

Han er selv ved at skifte sin benzinbil ud med en elbil, og er dermed en del af den udvikling, der for alvor er blevet synlig på de danske veje de sidste par år: Danskerne har taget elbilerne til sig. I 2024 oversteg salget af elbiler for første gang salget af fossilbiler herhjemme.

 

Otte ud af ti solgte biler er elbiler

Helt friske tal fra april i år viser, at otte ud af ti nye biler, der sælges til private herhjemme, er elbiler. For brugt­vogns­mar­ke­det, der er større end markedet for nye biler, er det tilsvarende tal knap to ud af ti.

”Det bekræfter den tendens, vi har set i de seneste to til tre år, og som vi tror på kommer til at forsætte. Det er også derfor, vi forventer, at der i midten af 2027 er en million elbiler på de danske veje,” siger mar­keds­a­na­ly­ti­ke­ren, der også er fast gæst i Jyllands-Postens ugentlige podcast Bilradio.

Gratis webinar om elbiler

Overvejer du elbil? Kom til vores gratis webinar med Jan Lang den 11. juni kl. 20-21. Her får du styr på afgifter, myter om elbiler og hvad det betyder for din økonomi at skifte til elbil.

Tilmeld dig her

 

Derfor stiger importen af elbiler

Jan Lang peger på tre grunde, der især har betydning for den markante vækst af elbiler: Importen af brugte elbiler, lavere priser på både nye og brugte elbiler og danskernes faldende skepsis, når det kommer til teknologien omkring elbiler.

”De teknologiske barrierer hos forbrugerne er nærmest væk,” siger Jan Lang med henvisning til Bilbasens undersøgelse fra november sidste år, ”Sådan køber danskerne biler”, hvor det kun var 14 procent af de adspurgte danskere, der havde teknologiske forbehold.

Der er simpelthen en parathed hos de danske forbrugere, forklarer han. Den samme indstilling finder man omvendt ikke ude i Europa, hvor der lige nu er et overskud af elbiler. Den vekselvirkning betyder, at importen af brugte elbiler fra Europa til Danmark er steget markant.

”Der bliver importeret rigtig, rigtig mange elbiler til Danmark. Sidste år blev der importeret 60.000, og i år forventer vi, at det bliver op imod 100.000 elbiler, der kommer til landet fra de europæiske markeder. Der er et overudbud af nærmest nye elbiler i Europa,” forklarer mar­keds­a­na­ly­ti­ke­ren.

I min optik skal man bare se at få skiftet – og det er jo også det, danskerne gør

Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen

Flere billige elbiler på vej

Og den stigende import betyder faldende priser på brugt­vogns­mar­ke­det – der igen smitter af på priserne på de nye elbiler.

”Priserne er faldet voldsomt. Og de vil falde mere i de kommende år, fordi der simpelthen er så mange europæiske biler til rådighed, som danske forhandlere kan importere hjem og sælge på brugt­vogns­mar­ke­det. Og de faldende priser på både brugte og nye biler øger efterspørgslen,” siger Jan Lang, der understreger, at de faldende priser har stor betydning for, om endnu flere danskere vælger den elektriske bil til. For mange forbrugere er 150.000 kroner for en ny bil og 100.000 for en brugt nemlig smertegrænsen for at få hus­hold­nings­bud­get­tet til at hænge sammen.

”Manglen på billigere elbiler har afholdt mange fra at skifte benzinbilen ud, men nu kommer vi til at se billige elbiler i de kommende år, og derfor vil salget accelerere yderligere,” siger han.

 

Elbilen er fremtiden - trods frygt

Jan Lang er ikke meget for at kaste malurt i bægeret, for han er overbevist om, at elbilen er fremtiden, men han peger på la­de­si­tu­a­tio­nen som en udfordring – eller en frygt – der stadig fylder hos bilejerne.

”På den ene side angiver forbrugerne manglende adgang til opladning som et argument for ikke at erhverve sig en elbil, og på den anden side er Danmark et af de lande i verden, der har flest ladepunkter. Så her har vi et mod­sæt­nings­for­hold. Men det er klart, der er en række vaner, man skal bryde med, når man kommer over i en elbil og skal til at lade i stedet for at tanke. Men i min optik skal man bare se at få skiftet – og det er jo også det, danskerne gør,” siger han.