Skip til indhold

Energirenovering er en god investering i din bolig

Når du ener­gi­renove­rer din bolig, handler det ikke kun om at spare på varmeregningen. Det handler også om komfort, færre bekymringer i hverdagen og om at fremtidssikre din bolig. Uanset om du bor i en ældre eller en nyere bolig, kan ener­gi­for­bed­rin­ger gøre en mærkbar forskel både i hverdagen og på længere sigt. 

Facade Af Lave Gamle Rækkehuse
Kvinde Og Mand Snakker Sammen I Seng Med Hver Deres Ipad

Mindre usikkerhed og bedre økonomisk overblik

En af de væsentlige fordele ved at energirenovere er den øgede økonomiske tryghed. Når din bolig bruger mindre energi, bliver dine faste udgifter mere stabile og lettere at forudsige. Det giver et bedre overblik over økonomien og gør det nemmere at planlægge hverdagen.

Samtidig reducerer du risikoen for pludselige udsving i var­meud­gif­ter­ne, hvis energipriserne stiger. For mange boligejere betyder det mere ro i hverdagen, fordi boligøkonomien bliver mindre følsom over for faktorer, du ikke selv kan påvirke. Og så kan hele ener­gi­regn­ska­bet i din bolig være en afgørende faktor i forbindelse med et eventuelt boligsalg.

Børnetegning Der Ligger På Gulvet

Hvad får du ud af at energirenovere din bolig?

  • Mindre afhængighed af energipriser 
    Når ener­gi­for­bru­get falder, bliver du mindre sårbar over for udsving i energipriserne.
  • Lavere varmeregning 
    En velisoleret bolig giver mindre varmetab og lavere udgifter til opvarmning.
  • Mere komfort i hverdagen 
    Dit hjem er mere behageligt, når du slipper for træk, kuldenedfald og kolde overflader.
  • Et sundere indeklima 
    Tæthed og et stabilt tem­pe­ra­tur­ni­veau kan mindske fugt og forbedre luftkvaliteten.
  • Mindre støj 
    Nye vinduer, døre og bedre isolering kan reducere støj fra trafik og omgivelser.
  • Mere tidssvarende bolig 
    Moderne ener­gi­løs­nin­ger kan forbedre boligens udtryk og funktionalitet.
  • En mere klimavenlig bolig 
    Et lavere energiforbrug betyder også lavere CO2-udledning.

  Kilde: SparEnergi.dk  

Kvinde Sidder I Sofa Med Ipad Mand Kikker Over Skulder Barn Leger I Baggrunden

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du er i tvivl om, hvordan det står til med din bolig, er det en god ide at kigge på din boligs energimærke. Det er en indikator for, hvor energieffektiv din bolig er, og det kan forbedres, når du ener­gi­for­bed­rer din bolig. Har din bolig energimærke D eller derunder, kan ener­gi­renove­rin­ger ofte løfte både komfort og værdien af din bolig. Du finder deciderede anbefalinger til ener­gi­for­bed­rin­ger i rapporten, der følger med ener­gi­mærk­nin­gen af din bolig.

Når du kender dit energimærke, kan du beregne, hvad en ener­gi­renove­ring kan betyde for din økonomi. Vi har en beregner klar til dig, hvor du kan få et overblik over din mulige besparelse og et bedre grundlag for at vurdere næste skridt.

Bankrådgiver Taler Med Kunde

Vi kan hjælpe dig med at finansiere energiforbedringer

Skal du have finansieret ener­gi­for­bed­rin­ger i din bolig, tilbyder vi både rådgivning og et attraktivt energilån med lav rente. Lånet kan blandt andet bruges til:

  • Isolering af ydervægge, tag fundament, loft og gulv.
  • Udskiftning af vinduer og døre.
  • Udskiftning af varmekilde til varmepumpe, fjernvarme, jordvarme m.m.
  • Installation af solceller.
  • Installation af ener­gibe­spa­ren­de lyskilder.
  • Installation af intelligente batterier.

Når vi rådgiver om ener­gi­for­bed­rin­ger, kan vi både gennemgå din økonomi sammen med dig og hjælpe dig med at få vurderet din bolig. Det er et godt udgangspunkt for at lægge en plan for dine ener­gi­for­bed­rin­ger.

Læs om vores Energilån
Luftfoto Af Vej Med Parcelhuse

Husk! Du kan søge om tilskud til din energirenovering

Når du ener­gi­renove­rer din bolig, kan du i mange tilfælde søge tilskud til dele af projektet. Der findes offentlige støt­te­o­rd­nin­ger, som kan hjælpe med at reducere udgifterne til ener­gibe­spa­ren­de forbedringer som isolering, nye vinduer eller en mere effektiv varmeløsning. Vil du vide mere om dine muligheder, og hvordan du søger? 

God energi starter med en god dialog

Ener­gi­renove­ring er sjældent en stan­dard­løs­ning. Den rigtige løsning afhænger af din bolig, dine behov og din økonomi. Derfor starter det hele med en god snak med en rådgiver.