Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
AL-Prioritetslån, SDO-lignende

AL-Prioritetslån, SDO-lignende

AL-Prioritetslån, SDO-lignende* er et boliglån med en meget lav årlig rente. Renten afhænger af det samlede lånebeløb - jo mere du låner, jo lavere rente. 

Lånet er ikke formålsbestemt. Du bestemmer altså selv, hvordan du vil bruge det udbetalte beløb. Det kan være til f.eks. modernisering af boligen, indfrielse af andre lån eller anden gæld, forældrekøb af bolig, ny bil eller møbler.

*) SDO er en forkortelse for ”Særligt Dækkede Obligationer”.

Fakta om AL-Prioritetslån, SDO-lignende

  • Lav rente fra kun 3,23 % om året (debitorrente fra 3,37 %) 1)- se også låneeksempler.
  • Variabel årlig rente. En variabel rente betyder, at renten kan ændres i lånets løbetid. Ydelsen kan i løbetiden blive højere eller lavere.
  • Løbetid op til 30 år.
  • Afdragsfrihed i op til 30 år. Afdragsfriheden aftales for maks. 10 år ad gangen. Afdragsfrihed betyder, at du løbende kun skal betale de renter, der løber på lånet – og endda kun af det beløb du trækker på lånet.
  • Når lånet udbetales, indsættes pengene på en tilhørende indlånskonto, som du også kan anvende som din lønkonto. Rentesatsen på indlånskontoen er den samme som på udlånet. Dog vil beløb på indlånskontoen blive forrentet med en lavere rente (som kan være negativ og hermed en udgift for dig) af den del, der overstiger udlånskontoens aktuelle maksimum.
  • Ejendommen skal være vurderet og godkendt af en af bankens vurderingskonsulenter.
  • Lån op til 80 % af den værdi som banken fastsætter din ejendom til.
  • Sikkerhed for lånet skal være førsteprioritetspant i ejendommen.
  • Du skal opfylde bankens almindelige regler om kreditværdighed.
  • Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis til kurs 100.
  • Lånet optages i danske kroner. Har du indtægt i en anden valuta end danske kroner læs mere.
  • Læs om manglende betaling af afdrag.

 

Eksempel på et AL-Prioritetslån, SDO-lignende

Eksempel: Udbetalt beløb til dig på 500.000 kr.

Lånebehov 500.000 kr.: til køb af bolig og har selv minimum 5% af boligens værdi + omkostninger.

Løbetid 30 år.

Lånets hovedstol: 517.500 kr.
– heraf er 500.000 kr. til din rådighed og 17.505 kr. er omkostninger til etablering af lånet.

Variabel pålydende årlig rente 3,33 %.

Årlig debitorrente 3,37 %.

Månedlig ydelse 2.272 kr.

Årlige omkostninger i procent (ÅOP): 3,7 %

Samlet tilbagebetaling 818.035 kr.
heraf udgør de samlede kreditomkostninger 318.035 kr.

Eksemplet er pr. 1.1.2022

Eksempel: Udbetalt beløb til dig på 2.000.000 kr.

Lånebehov 2.000.000 kr.: til køb af bolig og har selv minimum 5% af boligens værdi + omkostninger.

Løbetid 30 år.

Lånets hovedstol: 2.041.330 kr.
– heraf er 2.000.000 kr. til din rådighed og 41.330 kr. er omkostninger til etablering af lånet.

Variabel pålydende årlig rente 3,23 %.

Årlig debitorrente 3,27 %.

Månedlig ydelse 8.852kr.

Årlige omkostninger i procent (ÅOP): 3,4 %

Samlet tilbagebetaling 3.186.756 kr.
heraf udgør de samlede kreditomkostninger 1.186.756 kr.

Eksemplet er pr. 1.1.2022

Forudsætninger:

Annuitetslån med løbetid på 30 år.
Sikkerhed: 1. prioritetspant i formuedelen.
Rente- og gebyrsatser, som er fastsat pr. 11. juni 2020, er variable. Renten beregnes ud fra Nationalbankens indskudsbevisrente 3) samt et tillæg. Omkostningerne er trukket fra lånebeløbet.

3) Hvis Nationalbankens indskudsbevisrente afskaffes som begreb eller ikke længere kan tages som udtryk for markedsrenten, kan kreditor uden varsel og med efterfølgende orientering til kunden anvende en anden officielt noteret rentesats, der udtrykker markedsrenten og varierer i overensstemmelse hermed.

Bestil et møde hos os og hør mere om dine muligheder

Ønsker du at have et boligmøde med os inden for 1 time, kan du ringe til os på 38 48 48 00. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8.00 - 20.00 og weekend kl. 10.00 - 16.00. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.

Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt i forbindelse med dit ønske om at blive kontaktet for et uforpligtende møde. Ønsker du at blive kunde hos os, beholder vi dine oplysninger. Ellers sletter vi dem efter 3 måneder. Du kan læse mere om bankens behandling af dine personoplysninger på al-bank.dk/persondata.