Du kan stadig nå årets sidste pensionsindbetaling
Mange danskere venter til sidst på året med at indsætte (ekstra) penge på pensionskontoen. Er du blandt disse, så hold øje med disse vigtige datoer – hvis du vil opnå fradrag for dine indbetalinger i 2020.
Der kan være mange gode grunde til at vente til slutningen af året, før du overfører de sidste penge til din pensionsopsparing. Måske har du skiftet job og fået ændret din løn i løbet af året. Eller måske er du selvstændig med skiftende indtægter. Det kan også, du bare endnu ikke har fået gjort op med dig selv. hvor meget du kan undvære til din pension.
Rigtig mange danskere venter til sidst på året med at få overført et evt. overskud til pension. Når du indbetaler et større beløb på din pension, øger du samtidig dit fradrag. Det kan betyde, at du måske kan undgå at betale topskat. Det afhænger naturligvis af din indkomst. Grænsen, for hvornår du skal betale topskat i 2020, er en samlet indtægt på ca. 578.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.
Deadline for dine pensionsindbetalinger i 2020
Hvis du beslutter dig for at sætte ekstra penge ind på din pensionsopsparing i år, skal du - for at opnå fradrag for din pensionsindbetaling i 2020 - have indbetalt senest:
Via netbank
Tirsdag 29. december 2020 kl. 21.00
for overførsler til pensionskonti i andre banker
Onsdag 30. december 2020 kl. 21.00
for overførsler til pensionskonti i Arbejdernes Landsbank
I filialen
Onsdag 30. december 2020 inden kl. 16.00
- men meget gerne før!