Nye beløbsgrænser for negativ rente

Nye beløbsgrænser for negativ rente

Er du privatkunde hos os, og har du mere end 250.000 kr. stående på dine indlånskonti, skal du være opmærksom på, at vi fra 1. januar 2021 ændrer beløbsgrænsen for negativ rente.

Fra 1. januar 2021 ændrer vi på, hvor meget man som privatkunde kan have stående på sine indlånskonti uden at betale negativ rente. Grænsen ændres fra 500.000 kr. til 250.000 kr. og gælder for alle almindelige indlånskonti, fx lønkonti og op­spa­rings­kon­ti uden binding.

  • Har du en NemKonto hos os, betyder det, at du kan du have op til 250.000 kr. stående til 0,0 % i rente. Derover er renten -0,60 % p.a. Beregningen foretages pr. dag, men kun de dage, hvor dit samlede indlån er større end 250.000 kr.

  • Er du kunde uden NemKonto, er renten -0,60 % af dit samlede indestående.

Ny grænse på 25.000 kr. på investerings- og pensionskonti
Ud over den nye beløbsgrænse på almindelige indlånskonti, indfører vi også en ny beløbsgrænse på investerings- og pensionskonti. In­ve­ste­rings­ord­nin­ger og pen­sions­ord­nin­ger, der ikke er investeret eller i pulje, vil fra 1. januar 2021 blive forrentet med 0,0 % af de første 25.000 kr. Derover er renten -0,60 % p.a. Grænsen er i dag på 50.000 kr.

Øvrige skat­te­be­gun­sti­ge­de ordninger påvirkes ikke. Det gælder fx ak­ties­pa­re­kon­to og bør­ne­op­spa­rings­kon­ti samt øvrige konti til børn under 18 år.​

Se hvilke konti der påvirkes af negativ rente 

Erhvervskunder og foreninger

For alle erhvervs- og for­e­nings­kun­der med indlån på fx en driftskonto, FormueFlex-konto eller anden op­spa­rings­kon­to ensrettes rentevilkårene, så alle foreninger, boligselskaber, organisationer, forbund og erhvervskunder fra 1. januar 2021 kan have op til 250.000 kr. pr. konto til 0% i rente. Derover er renten -0,60 %. 

Ny grænse på 25.000 kr. på in­ve­ste­rings­kon­ti
Beløbsgrænsen på in­ve­ste­rings­kon­ti ændres, så du fra 1. januar 2021 kan have op til 25.000 kr. stående til 0,0 % i rente. Derover er renten -0,60 % p.a. Det gælder fx AL-FormueInvest og AL-LetInvest. 

Derfor sænker vi grænserne

De nye beløbsgrænser indføres som følge af det fortsat lave rentemiljø. Na­tio­nal­ban­kens indlånsrente er p.t. -0,60 %. Så når vi sætter vores penge (kundernes indlån) derind, så taber vi faktisk penge på det. Det er uholdbart for vores forretning, og det er årsagen til, at vi fra 1. januar sænker grænsen for, hvornår man skal betale negativ rente hos os.

Få mere at vide

Har du spørgsmål til ændringerne, eller ønsker du rådgivning om fx investering, er du velkommen til at kontakte din filial eller ringe til os på 38 48 48 48. Vi sidder klar alle hverdage mellem kl. 8-20 og i weekenden mellem kl. 10-16.

Relaterede artikler