Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Arbejdernes Landsbank igen hovedsponsor for "DM i Skills"

Arbejdernes Landsbank igen hovedsponsor for "DM i Skills"

29. marts 2019
Gå til nyhedsoversigt

For 5. år i træk er Arbejdernes Landsbank hovedsponsor for DM i Skills, de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, der i afholdes 4-6. april Arena Næstved.

DM i Skills kårer Danmarks bedste murer, gulvlægger, møbelpolstrer, industritekniker, konditor, frisør osv. I alt deltager over 300 unge i 43 konkurrencefag og 17 demonstrationsfag. Der vil desuden være besøg fra bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, undervisningsminister Merete Risager og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Vigtigt for dansk økonomi

Arbejdernes Landsbank støtter DM i Skills og dermed erhvervsuddannelserne i Danmark, da de er særdeles vigtige for samfundet og for at opretholde dansk eksport samt vækst og beskæftigelse i Danmark.

”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne erhvervsfaglært arbejdskraft, fordi der er en efterspørgsel fra erhvervslivet. Det er blandt andet med til at sikre, at vi kan blive ved med at leve op til efterspørgslen efter danske varer fra udlandet. En stærk eksport er med til at sikre danske arbejdspladser og en sund økonomisk vækst her i Danmark," siger John Markussen, forbundskonsulent i Arbejdernes Landsbank, der selv har en fortid som smed på Aalborg Værft.

Vind biografbilletter

Seks rådgivere fra Arbejdernes Landsbank i Næstved vil også være til stede med en stand i Arena Næstved, så alle kan komme hen og få en ”bank-snak” og deltage i konkurrencen om biografbilletter.

Ca. 50.000 besøgende

Som hovedsponsor står Arbejdernes Landsbank også bag app’en ”DM i Skills”, som i løbet af de tre dage hjælper de mange deltagere og besøgende med at få overblik over det omfattende program.

Der er gratis adgang for alle, og arrangørerne lover, at der bliver en masse spændende ting at kigge på. Ved tidligere DM i Skills har der været i omegnen af 50.000 besøgende.

Fakta om DM i Skills

  • Det er 9. gang, at DM i Skills afholdes. Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor for 5. år i træk.
  • Næste år (i 2020) afholdes DM i Skills i København.
  • Organisationen WorldSkills blev etableret i Spanien i 1950. I dag er 75 lande medlem af WorldSkills, og over 1.000 unge deltager hver gang i VM, der i 2019 afholdes i Kazan i Rusland 22.-27. august.
  • Læs mere på skillsdenmark.dk og i app’en ”DM i Skills”.
Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening