Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Arbejdernes Landsbank hovedsponsor for ”DM i Skills”

Arbejdernes Landsbank hovedsponsor for ”DM i Skills”

19. januar 2017
Gå til nyhedsoversigt

Arbejdernes Landsbank er igen i år hovedsponsor for ”DM i Skills” – de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, som finder sted 26.-28. januar i Gigantium i Aalborg.

DM i Skills kårer Danmarks bedste murer, tømrer, bager, sosu-assistent, mekaniker, anlægsgartner, frisør, mediegrafiker osv. Der kåres ”mestre” fra i alt 40 erhvervsuddannelser, hvor dygtige unge fra de mange forskellige faggrupper skal vise, hvad de har lært.

Efterspurgte faggrupper

Det er 7. gang, at DM i Skills afholdes, og Arbejdernes Landsbank er endnu engang med som sponsor, heraf de seneste 3 år som hovedsponsor.

”Det er vigtigt, at vi fortsat uddanner tømrere, murere og mekanikere osv., så vi ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft de kommende år. Derfor bakker vi op om erhvervsuddannelserne. Selv om meget bliver digitaliseret i disse år, så vil faggrupper som disse også være efterspurgte i fremtiden,” siger John Markussen, forbundskonsulent og bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Landsbank – og med en fortid som smed på Aalborg Værft.

Undervisningsministeriet har i øvrigt netop udsendt en liste med 33 erhvervsuddannelser, hvor der forventes et særligt stort behov for arbejdskraft og dermed gode jobmuligheder i fremtiden.

Gratis adgang for alle

Som hovedsponsor står Arbejdernes Landsbank også bag mobil app’en ”DM i Skills”, som hjælper de mange deltagere og besøgende med at få overblik over det omfattende program i Gigantium i Aalborg.

Der er gratis adgang for alle interesserede, og arrangørerne lover, at der bliver en masse spændende ting at kigge på. Ved sidste års DM i Skills i Fredericia var der 62.000 besøgende, og der forventes endnu flere i år.

En del af dette års danske vindere får mulighed for at deltage i WorldSkills i Abu Dhabi i 2017. Organisationen WorldSkills blev i øvrigt etableret i Spanien i 1950. I dag er 75 lande medlem af WorldSkills, og over 1.000 unge deltager hver gang i verdensmesterskabet.

Læs mere på skillsdenmark.dk – her kan man også se ”live streams” under eventet.