Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
MasterCard Cash: Overset betalingskort til ferien

MasterCard Cash: Overset betalingskort til ferien

23. juni 2016
Gå til nyhedsoversigt

De fleste danskere bruger Visa/Dankort, når de er på ferie i udlandet. Men faktisk får du flere fordele og samme lave hævegebyr med et MasterCard Cash.

Du kender det sikkert: Du er på ferie og står ved en udenlandsk hæveautomat og kan maksimalt hæve omkring 250 euro med dit Visa/Dankort, svarende til ca. 2.000 danske kroner, som er den daglige beløbsgrænse på Visa-kort ved hævning i udlandet. Det koster et gebyr på 30 kr. at få fingre i de 2.000 kr.

Hvis du i stedet bruger et MasterCard Cash, kan du hæve op til 10.000 kr. eller 20.000 kr. i en udenlandsk automat pr. dag. Gebyret er ligesom på Visa-kortet: 1 pct., dog minimum 30 kr.

Så hvis du synes, det passer bedre at hæve 3.000 kr. i automaten, så kan du det med et MasterCard Cash. Og du slipper stadig med et gebyr på 30 kr. Vil du hæve 4.000 kr., er gebyret på 40 kr. osv. (se boks nederst).

”For mange danskere er det i underkanten med 2.000 kr. i kontanter i udlandet, og det er jo lidt irriterende at betale 30 kr. i gebyr for hver hævning. Med et MasterCard Cash kan du hæve et højere beløb, der måske passer bedre til din ferieøkonomi. Vi anbefaler blot, at du ikke render rundt med dem alle sammen på en gang,” siger Brian Rasmussen, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Det billige MasterCard

Antallet af danskere med et debetkort som MasterCard Cash er kraftigt stigende i disse år. Det fungerer fint som betalingsmiddel i de fleste butikker, hoteller og på internettet. Du kan endda også tilkøbe de rejseforsikringer, du har brug for - læs mere her.

Med et debetkort kan man kun bruge de penge, der står på kontoen - der er ingen kredit. Pengene bliver trukket straks eller få dage efter hævning på kortet.

Anderledes er det med et MasterCard kreditkort, hvor man først betaler pengene tilbage til MasterCard-kontoen 15-45 dage, efter man har brugt kortet. På de fleste MasterCard kreditkort kan man hæve mellem 3.000 og 6.000 kr. pr. dag i en automat, og her er gebyret 2 pct. af det hævede beløb, dog minimum 50 kr. Så her vil en hævning af 3.000 kr. løbe op i 60 kr. i gebyrer – det er dobbelt op i forhold til MasterCard Cash debetkort.

”Alle typer MasterCard og Visa-kort kort fungerer egentlig fint på ferien, og vi anbefaler altid, at man tager to kort med, hvis det ene skulle gå i stykker eller blive væk. Fordelen ved et MasterCard Cash er, at det har et lavt hævegebyr i udlandet, og du kan hæve mere end 2.000 kr. pr. gang. Der er heller ikke en begrænsning på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage, som der er på Visa/dankortet. Så hvis man fylder kontoen godt op hjemmefra, kan man komme rigtig langt med kortet på sin ferie,” siger privatøkonom Brian Rasmussen.

I øvrigt er prisen for at hæve kontanter hjemmefra og i udlandet stort set éns. Som kunde hos os betaler du ikke noget hævegebyr for at hæve euro i vores pengeautomater.

Gebyr for at hæve i automat i udlandet:

Hævet beløb i danske kroner MasterCard Cash (debetkort) MasterCard (kreditkort) Visa/Dankort (debetkort)
1.000 kr 30 kr. 50 kr. 30 kr.
2.000 kr 30 kr. 50 kr. 30 kr.
3.000 kr 30 kr. 60 kr.  2 x 30 kr.  
4.000 kr 40 kr. 80 kr. 2 x 30 kr.
5.000 kr 50 kr. 100 kr.  2 x 30 kr.  

FAKTA:

  • Du betaler 1 pct. af det hævede beløb, når du hæver kontanter på dit Visa/Dankort eller MasterCard Cash debetkort - dog min. 30 kr. For MasterCard kreditkort betaler du 2 pct. af det hævede beløb - dog minimum 50 kr.

  • MasterCard Cash er gratis som første kort i Arbejdernes Landsbank. Hvis du har et andet kort i forvejen, koster det et årligt kortgebyr på 150 kr. som kort nummer 2.

  • Alle vores MasterCard har ”geografisk sikkerhed”. Det betyder, at du kan lukke for brug af kortet i forskellige regioner i verden for at undgå misbrug.

  • MasterCard Cash er et internationalt hæve- og betalingskort, der kan benyttes i Danmark og i resten af verden i betalingsautomater, restauranter, butikker, hoteller og på internettet. Man kan få et MasterCard Cash, fra man er 15 år. Bestil det nemt og hurtigt i din netbank/mobilbank eller ring til os på 38 48 48 48.