Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Deadline for nyt boliglån: Udnyt den lave rente

Deadline for nyt boliglån: Udnyt den lave rente

14. oktober 2016
Gå til nyhedsoversigt

Hvis du går med tanker om at ændre dit realkreditlån, så er 31. oktober den næste vigtige skilledato, så du sparer mest muligt i gebyrer. Kontakt os allerede nu for et møde.

Hvis du har et fastforrentet realkreditlån og gerne vil omlægge til en lavere rente, så kan du inden 31. oktober opsige dit nuværende lån til kurs 100 – og vælge et nyt billigere realkreditlån på fx 2 pct. over 30 år. Begge dele med effekt fra 1. januar 2017.

Netop nu ligger det 30-årige 2%-lån i en god kurs omkring 98 med et begrænset kurstab.

Hvis du har et rentetilpasningslån som F1, F3, F5 eller RenteMax, der skal have ny rente (refinansieres) pr. 1. januar 2017, så er det også nu, du skal meddele os, hvilket lån du eventuelt vil have i stedet for. Det har du også fået meddelelse om, hvis du er i målgruppen i denne omgang.

Hvis du ikke foretager dig noget, fortsætter du med samme låntype som hidtil. Dog vil kunder med F2-lån hos Totalkredit automatisk blive tildelt et F3-lån, da F2-lånet udgår.

”Fastforrentet lån er rigtig billigt lige nu”

Arbejdernes Landsbanks privatøkonom Brian Rasmussen anbefaler, at man kraftigt overvejer et skifte til fastforrentet lån:

”Hvis man tror, at renten vil stige, så kan man lige så godt tage et fastforrentet lån. Det er rigtig billigt lige nu. Fordelen ved en fast rente er, at du er sikret en meget lav rente i hele lånets løbetid og får en rigtig god formuebeskyttelse med mulighed for at skære noget af restgælden, når renten stiger,” siger privatøkonomen.

Prisforskellen på at gå fra F1 til fast rente er lige nu ca. 350 kr. om måneden (inkl. låneomlægningsgebyrer).

AL-BoligBonus og rabat på omlægning

Husk også, at alle vores kunder med et realkreditlån eller et realkreditlignende lån i banken/Totalkredit fremover får en AL-BoligBonus på 1.000 kr. pr. lånt million kr. om året.

I resten af 2016 kan du også få gebyrfri omlægning, hvis du har et  F1-F4-lån i Totalkredit og vil skifte til et fastforrentet lån, RenteMax, F5-F10 eller F-Kort-lån.

Har du et realkreditlån i et andet realkreditinstitut, tilbyder vi at skifte til Totalkredit med rabat i resten af 2016.