Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
7 gode råd til din ferierejse

7 gode råd til din ferierejse

23. juni 2016
Gå til nyhedsoversigt

Sommerferien står for døren, og for mange er det snart tid til at pakke kufferten og drage udenlands. Med en række internationale betalingskort er betaling og forsikringer heldigvis blevet lettere end tidligere. Men der er stadig en række forhold, du skal være opmærksom på, hvis du vil forberede sig bedst muligt på ferien. Her er 7 råd til din ferierejse:

1. Medbring to kort

Tag altid to internationale betalingskort med på rejsen, hvis du skulle miste det ene. Opbevar dem hver for sig. Skal du have et nyt kort, så bestil det i god tid – helst 14 dage inden afrejsen.

2. Hav altid lidt kontanter med

Selv om du har internationale betalings- og kreditkort med i pungen, er det også en god idé at have lidt kontanter med til de første dage. Du kan hæve euro i vores pengeautomater uden hævegebyr.

3. Tjek, hvad dine kort kan

Betalingskort har forskellige gebyrer, beløbsgrænser og kreditrammer. Fx kan man på et Visa/dankort højst hæve 25.000 kr. på 30 dage, og man kan maksimalt hæve 2.000 kr. pr. dag i automater. På forskellige MasterCard er beløbsgrænserne højere.

4. Undgå for mange hævegebyrer

Med Visa og MasterCard kan du hæve kontanter i udenlandske hæveautomater, men vær opmærksom på, at det koster et gebyr på 1 eller 2 pct. af det hævede beløb, dog minimum 30 kr. eller 50 kr. Hæv derfor hellere større beløb ad gangen i stedet for små beløb mange gange. Læs mere i artiklen MasterCard Cash: Overset betalingskort til ferien med lavt hævegebyr.

5. Hvis du mister kortet

Mister du dit kort på ferien, skal du spærre det. Det gør du hurtigst i din mobilbank eller netbank.

Du kan også ringe til Nets hele døgnet på 44 89 29 29 (Visa/dankort og AL-Ungdomshævekort) eller 70 15 81 00 (AL-MasterCard og AL-MasterCard Cash - alle korttyper samt Visa Debet, LO Plus Bank).

6. Aktivér dit MasterCard, hvis du rejser uden for Europa

Da mange desværre oplever kortmisbrug, har nogle banker ved udleveringen af kortet valgt at blokere MasterCard for brug på internettet og uden for Europa. Husk derfor at aktivere dit MasterCard, hvis du skal uden for Europa – og spær det endelig igen, når du kommer hjem, så er du bedst muligt sikret imod misbrug. Du åbner og lukker for de forskellige muligheder og regioner i mobilbank eller netbank med ganske få klik. Læs mere om Geografisk Sikkerhed.

7. Husk rejseforsikring

Mange MasterCards har tilknyttet – eller tilbyder tilkøb af – en rejseforsikring. Den gælder hele året rundt, og hvis den ikke allerede er inkluderet, så er den ofte billigere end en enkelt tilkøbsforsikring købt via din rejseudbyder. Du behøver ikke at have købt rejsen på kortet, og den kan træde i kraft, inden du modtager dit MasterCard. Læs mere om rejseforsikringer på MasterCard.