Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Pensionsalderen er sat op - skal du spare mere op?

Pensionsalderen er sat op - skal du spare mere op?

21. december 2015
Gå til nyhedsoversigt

Der er længere til pensionsalderen for en stor gruppe danskere, og den tendens vil fortsætte. Hvis du gerne vil tidligere på pension eller have flere penge som pensionist, kan du vælge at spare ekstra op.

Om 15 år (i 2030) skal man være 68 år i stedet for 67 år for at få folkepension. Det besluttede et flertal i Folketinget fredag den 19. december.

De første, der bliver ramt af ændringen, er danskere fra årgang 1963, som i år har fejret deres 52-års fødselsdag. De må vente ét år mere på at få folkepension, så de først får den fra 2031, når de fylder 68.

Ændringen bør dog ikke komme som nogen overraskelse. Forhøjelsen fra 67 til 68 år følger nemlig den politiske velfærdsaftale fra 2006, som gradvist fremskriver pensionsalderen i takt med den stigende levealder.

Hvis du i dag er i starten af 40’erne, så får du først folkepension, fra du er 70 år. Børn, der fødes i disse år, må vente, til de er 74,5 år. Tallene kan løbende ændre sig - formentlig i opadgående retning - hvis et politisk flertal beslutter det.

Du kan gå tidligere på pension

Ændringen af folkepensionsalderen forhindrer ikke, at du kan vælge at gå tidligere på pension. Så vil det blot være ”for egen regning” og uden folkepension, indtil du bliver ”gammel nok”.

”Hvis du har en drøm om at gå tidligere på pension, er det en god ide at få tjekket, om du kunne have gavn af en ekstra pensionsopsparing. Mange har en pension gennem arbejdet, men det er ikke nødvendigvis nok,” siger Yvonne Hansen, pensionschef i Arbejdernes Landsbank og fortsætter:

”Pension er meget individuelt og afhænger af dine privatøkonomiske forhold som bolig, gæld, familie, evt. virksomhed osv. Fordelen ved at placere pensionen hos Arbejdernes Landsbank er, at vi kan skabe et samlet overblik over hele din privatøkonomi og på den baggrund kan rådgive dig i forhold til dine ønsker og behov,” siger Yvonne Hansen.

Indbetal til pension inden nytår

Du får hvert år et skattefradrag for dine pensionsindbetalinger. For at opnå skattemæssig virkning i 2015, skal vi have din indbetaling senest den 30. december kl. 16 i filialen - eller kl. 22, hvis du bruger vores netbank. Ring til os, hvis du er i tvivl.

Så meget kan du indbetale i 2015:

  • • 51.700 kr. for ratepensioner
  • Ingen øvre grænse for indbetaling på livrenter
  • 28.600 kr. for aldersopsparinger (indbetaling giver ikke skattefradrag, til gengæld betaler du ikke afgift, når du går på pension).

Beløbsgrænserne gælder årets samlede indskud. Vil du gerne sætte ekstra ind i år på en privat ordning hos os, skal du altså huske at tage højde for, hvad der er indbetalt på din pensionsordning via dit arbejde. Du kan få et overblik over dine pensioner på www.pensionsinfo.dk.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening