Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Danskerne indlån slår igen rekord, men nok for sidste gang i et stykke tid

Danskerne indlån slår igen rekord, men nok for sidste gang i et stykke tid

30. april 2020
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal Nationalbanken viser, at danskernes indlån voksede med 660 mio. kr. i marts. Danskernes bankindestående slår derved igen rekord med 960 mia. kr. Rekorden betyder at en gennemsnitlig dansker over 18 derved har 206.000 kr. tusinde stående i banken.

Ser vi fremad forventer vi at indlånet vil falde, men der er flere modsatrettede effekter i spil.

Nedlukningen af Danmark har betydet, at langt de fleste butikker og restauranter har været lukkede, og danskerne har derved ikke haft mulighed for at bruge penge som de plejede. Det taler for et stigende indlån.

Når Danmark åbner op igen, forventer vi, at danskerne vil forbruge lidt mere end de plejer i en periode, hvilket vil trække ned i indlånet. Dertil er der flere andre ting, der taler for et faldende indlån. Indtil videre har over 45.000 danskere meldt sig ledige, og mange af dem vil trække ekstra på deres opsparing i den kommende periode. Den helt store drivkraft bag udviklingen i indlån er dog udviklingen i den økonomiske aktivitet, boligprisudviklingen samt udlånsvæksten. I en tid hvor den økonomiske aktivitet, boligpriserne og udlånet alt falder vil det betyde, at indlånet vil falde. Det kan derved godt varer noget tid før vi igen vil se danskernes indlån slå rekorder.

Kan man ikke genkende sig selv i de 206.000 kr. på kontoen, så bliver tallet vel at mærke trukket op af få personer med ekstraordinært store indeståender. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at 70 pct. af personer med penge i banken har mindre end 100.000 kr. stående på kontoen, men det tager ikke det faktum fra dagens tal, at danskerne har stadig mere stående på kontoen