14.000 boligejere har fået ny rente: F5 og F1 lander samme rente lige under 0%

F5-renten landede på -0,03 pct.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Rentetilpasningsauktion er slut: Især F5-lånerne kan glæde sig

Sidste hammerslag har netop lydt ved auktionen for de ren­te­til­pas­ning­s­lån, som skal have ny rente 1. juli. Resultatet er fortsat negative renter over hele linjen på -0,03 pct. på F1, -0,15 pct. på F3 og -0,03 pct. for F5.

Renterne er tikket en anelse op på alt lige fra F1, F3 og F5. Det ændrer naturligvis ikke på det faktum, at der stadig er tale om lave renter, men vidner om, at negative renter ikke er givet på forhånd, selvom vi måske har vænnet os lidt til det på ren­te­til­pas­ning­s­lå­nene.

Det endelige resultat betyder også, at F5-lånere skal have det samme tilbage i negativ rente som F1-lånerne. Dog ender F5-lånerne samlet set med en lavere månedlig ydelse efter skat end F1-lånerne, fordi der oveni i renten også skal betales bidrag. Og bidragssatsen er højere på F1 end F5. Med andre ord har boligejerne med F5 ikke alene en længere rentebinding, men også en lavere ydelse.

De største vindere er uden tvivl boligejerne med F5. De F5-lånere, der har holdt fast i deres lån, sparer ca. 180 kr. om måneden efter skat, mens F3-låneren sparer ca. 30 kr. om måneden efter skat. F1-låneren kan omvendt se frem til en højere månedlig ydelse på 40 kr. om måneden efter skat.

Husk skatten

F-lånere, der nu får en lavere rente end de har haft før – især F5-lånere – skal huske, at det får konsekvenser for skatten. De vil nu få et lavere rentefradrag, og det er derfor en god idé at få tilrettet forskuds­op­gø­rel­sen med det samme, så det ikke går i glemmebogen. Gør man ikke det, vil der vente en regning fra Skat­testy­rel­sen senere hen.

De endelige resultater blev (inklusiv kursskæring):

 Ny kon­tant­låns­ren­teHidtidig kon­tant­låns­ren­teNy månedlig nettoydelseHidtidig månedlig nettoydelse
F1-0,03 pct.-0,23 pct.3.920 kr.3.880 kr.
F3-0,15 pct.0,00 pct.3.720 kr.3.750 kr.
F5-0,03 pct.0,77 pct.3.870 kr.4.050 kr.

Kilde: Totalkredit og egne beregninger. Ydelserne viser første års mdl. ydelser efter skat med afdrag. Tallene er beregnet på baggrund af et eksisterende lån med en restgæld på 1 mio. kr. Restløbetid 27 år for F3, 26 år for F1 og 25 år for F5. Bidrag 1,18 pct. (F1), 1,08 pct. (F3) og 0,88 pct. (F5). De nævnte bidragssatser er gældende ved en belåningsgrad på 80 pct. Kursfradrag på 0,2 (0,3 for F1). Skat 25,6 pct. De hidtidige kon­tant­låns­ren­ter dækker over tallene for hhv. 2015 (F5=0,77 pct.), 2017 (F3=0,00 pct.) og 2019 (F1=-0,23 pct.). Afrundet.

Relaterede artikler