428.000 nye jobs i USA

Med den laveste ledighed i nær 50 år og den højeste inflation i 40 år er der lagt i kakkelovnen til massive renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Nyt fald i europæisk erhvervstillid

Beskæftigelsen i USA steg med 428.000 personer i april udenfor landbruget. Det betyder, at beskæftigelsen nu er steget 16 måneder i træk i USA. Der var ventet en be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang på 380.000 personer i dag, så beskæftigelsen stiger mere end ventet. Samtidig lyder ledigheden på 3,6%, hvilket er den samme som i marts. Før coronakrisen var ledigheden på 3,5%, som var det laveste i 50 år.

Ledigheden i USA er snublende tæt på at være det laveste i 50 år. Vi er meget nær at skulle helt tilbage tilbage til 1969 for at finde en lavere ledighed, og det er ikke umuligt, at det kan gå hen og ske indenfor de kommende måneder. Der er pæn fremgang i amerikanske økonomi, som stædigt fortsætter fremgangen måned efter måned.

Med den laveste ledighed i nær 50 år og den højeste inflation i 40 år er der lagt i kakkelovnen til massive ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank. Så sent som i onsdags hævede den amerikanske centralbank renten med 0,50 procentpoint, hvilket var den største enkeltstående ren­te­for­hø­jel­se siden 2000. Næste ren­te­for­hø­jel­se kommer allerede i juni med de næste 50 procentpoint, som vil blive fulgt op af yderligere ren­te­for­hø­jel­ser gennem året.

Inflationen drager sig stor opmærksomhed i øjeblikket, som har ramt det højeste siden 1982. Derfor er lønvæksten i dagens tal yderst interessante. Løntallene kommer ud med en stigning på 5,5%, som også var ventet. Lønvæksten er til den klart høje side i en historisk kontekst og er med til at lægge pres på den amerikanske inflation og i næste trin også udsigterne til ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank for at tøjle den høje inflation.

Med danske briller er fremgangen i amerikansk økonomi positivt nyt. Dansk eksport til USA er vokset gennem de senere år og beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser. Så når det går godt i USA, har det potentialet til at smitte positivt af i Danmark. Også på rentesiden er vi påvirkede, hvor striben af ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank har gjort sit indtog på de danske boligrenter. Renten på et fastforrentet lån lyder i dag på 3,5% mod 2% ved årsskiftet. I begyndelsen af 2021 var den helt nede i 0,5%.

Relaterede artikler