684.000 nytilmeldte ledige - det laveste siden krisens start

Sidste uge bød på 684.000 nytilmeldte ledige.

Byggebeskæftigelsen fortsætter opturen

Nye tal fra USA viser, at sidste uge bød på 684.000 nytilmeldte ledige mod 781.000 ugen før. Dagens tal er en dejlig positiv overraskelse, da der forventet 730.000 nytilmeldte ledige.

På trods af den særdeles positive overraskelse er 684.000 er mange ledige, og er på højde med de værste uger under finanskrisen. Tallene er dog heldigvis langt bedre end starten af coronakrisen, hvor næsten 7 mio. amerikanere meldte sig ledige hver uge. Normalt er der omkring 200.000 nytilmeldte ledige om ugen. Selvom dagens tal er grimme nok i sig selv, så skal vi ydermere tillægge de ledige som er på særlige pandemi ordninger, og det faktiske antal ledige er derved endnu højere.

Siden august har de ugentlige tilmeldinger befundet sig på et niveau mellem 700.000 og 900.000, men dagens tal falder heldigvis til et lidt lavere niveau. Vi er optimistiske og det bidrager dagens tal yderligere til. Den amerikanske økonomi har nemlig et stærkt vækstmomentum. Man er længere i vac­ci­neud­rul­nin­gen i Europa, og dertil er den fi­nans­po­li­ti­ske stimuli langt kraftigere. Dertil har den amerikanske centralbank gentagne gange forsikret om, at de ønsker at være understøttende for genopretningen, hvorfor der ikke er ren­testig­nin­ger i vente. Der er altså anlagt til et regulært vækstboom i den amerikanske økonomi den kommende tid.

Dagens tal fortæller også hvor mange, der melder sig som gentagne ledige. I forrige uge meldte 3,87 mio. amerikanere sig som fortsatte ledige, hvilket er bedre end de forventede 4 mio. Den amerikanske ledighed ligger i øjeblikket på 6,2 procent mod 3,5 procent inden krisen, men det er vores klare forventning, at mange amerikanere vil vende tilbage i arbejde den kommende tid.

En økonomi i buldrende fremgang og stigende beskæftigelse skaber gode betingelser for de danske eksportører. Vores eksport til USA beskæftiger i omegnen af 90.000 danske jobs. Det er arbejdere, der forhåbentlig får mere travlt den kommende tid, og måske også skal hente nogle nye kollegaer ind.

Relaterede artikler