Spæde tegn på en lysere fremtid for tysk økonomi

Nye tal viser, at ZEW-indekset viser både en forbedring i den nuværende økonomisk situation og i forventningerne til fremtiden.

Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Nye tal viser, at ZEW-indekset, som giver en indikation for den tyske økonomi, viser både en forbedring i den nuværende økonomisk situation og i for­vent­nin­ger­ne til fremtiden. ZEW-indekset er en vurdering bestående af professionelle analytikeres bud på økonomien, og altså ikke en rundspørge blandt de individuelle virksomheder, som blandt andet PMI byder på. Indekset skal derfor ses som en indikation på den økonomiske situation, fremfor en faktisk vurdering.

Indekset for den aktuelle økonomiske situation stiger fra -93,5 til -83,1. Det vi særligt hæfter os ved er, at analytikerne bliver stadig mere optimistiske omkring fremtiden, og for­vent­nings­in­dek­set stiger fra 51 till 63,4. Det indikerer at økonomien forventes at gå en lysere fremtid i møde. Den forventning skal blandt andet ses i lyset af de massive hjælpepakker, der er kommet fra regeringer og centralbanker verden over, og dertil er den tyske økonomi også begyndt at åbne op igen.

Kommer vi til at se det samme mønster i de andre tillidsindeks, som PMI og IFO, der viser den reale opfattelse hos virksomhederne, så er det gode nyheder for dansk økonomi. Ser vi mod vores egne græsmarker, er Tyskland er vores største handelspartner, og omkring 115.000 danske jobs er relateret til den tyske eksport. Derved er det bestemt ikke uvæsentlig for dansk økonomi hvordan Tyskland kommer igennem krisen.

Coronakrisen har ramt den tyske økonomi på et uheldigt tidspunkt. Den tyske industri vaklede i forvejen, og den tyske vækst stod mere eller mindre stille igennem sidste år. BNP-tallene for første kvartal viste et fald i på 2,2 procent. Dertil blev væksten i det foregående kvartal revideret ned til -0,1 procent. Væksten var derved allerede i bakgear inden coronaen ramte.

Relaterede artikler