Coronakrisen sender en presset tysk økonomi yderligere i knæ – men der er tro på en hurtig genopretning

Nye tal viser at forventningerne til fremtiden stiger.

Decemberhop i industriproduktion afslutter stærkt 2019

Nye tal viser, at ZEW-indekset, som giver en indikation for den tyske økonomi, viser en uændret økonomisk situation, mens for­vent­nin­ger­ne til fremtiden stiger voldsomt. ZEW-indekset er en vurdering bestående af professionelle analytikeres bud på økonomien, og altså ikke en rundspørge blandt de individuelle virksomheder, som blandt andet PMI byder på.

Coronakrisen har ramt den tyske økonomi på et dårligt tidspunkt. Den tyske industri vaklede i forvejen, og den tyske vækst stod mere eller mindre stille igennem sidste år. I sidste uge fik vi BNP-tal for første kvartal, der viste et fald i BNP i første kvartal på 2,2 procent. Dertil blev væksten i det foregående kvartal revideret ned til -0,1 procent. Væksten var allerede i bakgear inden coronaen ramte. Indekset for den aktuelle økonomiske situation falder fra -91,5 til -93,5 – hvilket er ret uændret, men stadig bekræfter størrelsen af det massive tilbageslag, der har været til tysk økonomi. Indekset ligger i dag en my lavere end under finanskrisen.

Analytikerne er dog optimistiske omkring fremtiden, og for­vent­nings­in­dek­set stiger fra 28,2 till 51. Det indikerer, at flertallet regner med et V-formet opsving. Det betyder, at økonomien hurtigt kommer på ret køl igen. Den forventning skal blandt andet ses i lyset af de massive hjælpepakker, der er kommet fra regeringer og centralbanker verden over, og dertil er den tyske økonomi også begyndt at åbne op igen.

Ser vi mod vores egne græsmarker, er det bestemt også positivt hvis den tyske økonomi kommer hurtigt tilbage. Tyskland er vores største handelspartner, og omkring 115.000 danske jobs er relateret til den tyske eksport.

Relaterede artikler