Arbejdsløsheden i USA fortsætter op - men i et lavere tempo

Dagens tal bringer de samlede søgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA op på mere end 36 mio.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
En anelse lavere forbrugertillid

Nye tal fra USA viser, at 3 mio. amerikanere søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge, hvilket er mere end det ventede på 2,5 mio. Dagens tal bringer de samlede søgninger om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i USA op på mere end 36 mio. siden coronakrisen tog greb om den amerikanske økonomi.

3 mio. nye le­dig­heds­til­mel­din­ger på en enkelt uge er stadig i den meget høje ende. Det er en le­dig­heds­stig­ning, som er næsten fem gange så kraftig, end da det gik stærkest under finanskrisen, hvor man kun kortvarigt rundede 650.000 personer om ugen. Det er en helt andet kraft, som coronakrisen har ramt amerikansk økonomi med. Et lille lys er dog, at tallene for blot en måneds tid siden var væsentligt højere. Her lød antallet af søgninger om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se på næsten 7 mio. om ugen. Så selvom der endnu er tale om mange tilmeldinger, så sker det i et lavere tempo end tidligere under coronakrisen. I det store billede er det dog en ringe trøst med stadig kraftigt stigende ledighed.

Jeg forventer, at den nuværende krise bliver ekstremt dyb, men også en mere kortvarig af slagsen. Risikoen er dog, at krisen ændrer karakter og sætter sig mere bredt i økonomien, og det kan den kraftigt stigende ledighed bidrage til. Blandt andet har for­bru­ger­til­li­den i USA oplevet det kraftigste dyk siden 1973. Det kan i sidste ende sætte dybe spor i pri­vat­for­bru­get, som står for næsten 70% af den amerikanske økonomi. Det kan blive kilden til en recession, som bider sig fast og bliver langvarig. Det tror vi dog for nu ikke bliver tilfældet.

Med danske øjne er dagens tal om en amerikansk økonomi i fortsat tilbagegang ikke videre opløftende. Danmarks eksport til USA er steget kraftigt, som i dag er vores næststørste eksportmarked. Over det seneste år har vi eksporteret for næsten 40% mere, end vi gjorde året før. Positivt er det, at særligt medicin trækker op, som er mindre følsomt for udsving, men ikke desto mindre må forvente at se et markant tilbageslag alligevel og drøje periodevise hug til eksporten over de kommende måneder. Omkring 70.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA.

Relaterede artikler