Stigning i producentpriserne slår ny rekord

Det her er ekstremt ubehagelige tal for virksomhederne.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ny prognose fra vismændene: Boligejerne har udsigt til næsten 300.000 kr. i øget friværdi

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at pro­du­cent­pri­sin­dek­set for varer er steget med 37,6% i august sammenlignet med samme måned sidste år. Det er den kraftigste årlige stigning i pro­du­cent­pri­ser­ne i statistikkens levetid, som strækker sig tilbage til 2006. Det er især ener­gi­for­sy­nin­gen, som trækker veksler på virk­som­he­der­nes budgetter, og er steget med 325% på blot et år. Samtidig er rå­sto­find­vin­ding steget med 94%.

Pro­du­cent­pri­sin­dek­set viser udviklingen i de priser, som danske pro­du­centvirk­som­he­der sælger til andre virksomheder og kan bruges som indikator for retningen i for­bru­ger­pri­ser­ne. Pro­du­cent­pri­ser­ne er en sammensætning af det, som sælges henholdsvis på det danske marked (hjemmemarkedet) og det udenlandske marked (eks­port­mar­ke­det).

Det her er ekstremt ubehagelige tal for virksomhederne. Det fortæller en meget klar historie om, at det er blevet mærkbart dyrere at drive virksomhed. Det er også noget, som de danske forbrugere mærker til, da en del af de højere omkostningerne i øjeblikket bliver skubbet videre til forbrugerne i form af højere for­bru­ger­pri­ser.

I industrien forventer 30% af virksomhederne af virksomhederne at hæve deres priser de næste tre måneder, mens det i detailhandlen er næsten halvdelen af butikkerne, som venter at hæve deres priser. Stigningen i for­bru­ger­pri­ser­ne ramte i august 8,9%, som er den kraftigste stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne i næsten fire årtier. Det er især drevet af energi og fødevarer, men pris­stig­nin­ger­ne har bredt sig ud gennem de seneste måneder. Vi forventer en top i inflationen indenfor de kommende måneder, men dagens tal vidner om, at danskerne absolut ikke kan ånde lettede op.

Baggrunden for de eksploderende pro­du­cent­pri­ser skyldes højere energipriser og råvarepriser. Ruslands invasion af Ukraine samt cor­o­na­ned­luk­nin­ger i Kina har blandt andet skubbet til prispresset i år. Ener­gi­for­sy­nin­gen i pro­du­cent­pri­sin­dek­set er det seneste år steget med mere end 300% i forhold til sidste år og råstoffer med næsten 100%. Fremstillingen, der har den største vægt i indekset, er steget med knap 14%.

Relaterede artikler